Ulrik høy: boykot israel: opfordring til
demonstration
Weekendavisen 2 maj 2003, 2 Sektion, KULTUR side 12
--------------------------------------------------------------------------------
Der er demonstration førstkommende tirsdag den 6.
maj. Demonstrationen hedder »Boykot Israel« og anbefales af »Boykot Israel
Kampagnen«, det fremgår af oplysninger på nettet. »Der demonstreres den første
tirsdag i hver måned, Nørre Allé 7, Kbh. N, kl. 19.30. Alle er velkomne.«
Hvem der tager del i denne boykot? Det gør mange og meget forskellige personer,
partier, organisationer, så forkundskaber er nyttige: »Kommunister er anti-nazistiske
nazister,« sagde socialdemokraten Hans Hedtoft, og sandt nok. Engang var
nazismen og kommunismen dødsfjender, højre-nazi kontra venstre-nazi, og det er
historie nu, fortid. De to ideologier fremstår i dag som historiens store
tabere, for højre-nazi faldt med Hitler i 1945, venstre-nazi med Muren i 1989,
og så var den potte ude. Ikke helt. De er der endnu, blot under nyt dække, nye
paroler. Omsat til et mere aktuelt koordinatsystem: der er racister på den
yderste højrefløj og anti-racistiske racister på den yderste venstrefløj, sådan
er det. Alt ved det gamle. Intet nyt under solen. Hvor mange der er? Der er vel
en 50-100 højre-nazier med væltede gravsten og dødstrusler på programmet. De
er dumme, primitive, men de har deres afløsere, og de er ikke dumme. De hedder
f.eks. Hizb-ut-Tahrir, og de er mange flere. De kan hade, stringent,
fundamentalistisk korrekt, det er det ny aspekt i Danmark, de muslimske
arvtagere af højre-nazi. Som støttes af venstre-nazi, de autonome, altså de
anti-racistiske racister, og hvor mange er der af dem? Ja, på en god voldsdag
med brosten, kraniebrud og baldrede ruder er der vel to-tre hundrede styks. Hvor
mange militante muslimer der er? Fem hundrede, måske flere, og man kan sige, at
de har en solid baggrund. Kyndige mener, at Osama bin Laden har mellem ti og
tyve tusind sympatisører i Danmark, det er også værd at tage med. Hvem flere?
Det fremgår af nettet. Jeg ville forfærdelig gerne nævne deres navne, men
pladsen tillader det ikke. Det fylder fire A 4-ark i udskrift, så her er
netadressen. kig selv, for de er der alle, hele venstrefløjen, de gamle 68ere,
de autonomes forældre - af blodet som ideologisk klonet - og devisen er klar:
Boykot Israel, det er der tradition for, historie i, forhistorie: Der er en jødisk
dreng i Berlin 1935. Boykot ham, skub ham ud, spyt på ham, giv ham tæsk.
Boykot hans far, nægt ham arbejde, nægt ham bolig. Boykot familien, smid dem
ud af lejligheden, kvarteret, landet. Likvidér dem pr. jura. Pak dem sammen i
ghettoer, skyd dem, dræb dem, hvor I ser dem. Gas dem, det er bedst, den
effektive boykot, det universelle rensemiddel. Boykot plus Cyklon B, det virker,
det viser historien. »Boykot Israel«. Det er det nye slogan, linien ubrudt,
opdateret. Det er udstødelsen af et folk og en nation, i det nære samfund, i
verdenssamfundet, på alle planer, og så kan man jo spørge, høfligt, alt for
høfligt: Hvorfor lige Israel og jøderne? Hvorfor ikke »Boykot Syrien«, besættelsesmagt
i Libanon, asyl for terrorister, morderregime med tusinder af ofre på
samvittigheden? Hvorfor ikke »Boykot Kina«, besættelsesmagt i Tibet? Hvorfor
ikke »Boykot Tyrkiet«, der plager livet af kurderne? Der er emner nok,
dusinvis af regimer, der kunne boykottes, tonsvis af uretfærdigheder, der
smadrer ethvert moralsk kompas. Hvorfor lige jøderne? Fordi, FORDI, det er så
dejligt at hade jøderne - sammen. Fordi had giver sammenhold, had forener, på
tværs af landegrænser, på tværs af interne stridigheder. Her forliges alle
modsætninger, her vandrer historiens tabere arm i arm, og det er en alsidig
forsamling, det fremgår af nettet, virkeligheden og virknings-historien: her er
ungpøbel fra højre-nazi, autonom gadepøbel fra venstre-nazi, militante
muslimer fra arabisk lynch-kultur, ekstremister fra fag og fagforeninger, danske
dummedigtere og kulturpersoner, alt sammen orkestreret af terrorismens danske
heppekor, den evige venstrefløj, uden synderligt modspil fra en offentlighed og
et politisk liv, der søger det bekvemme. Højre-nazi faldt med Hitler i 1945,
venstre-nazi med Muren 1989, javel. Her lever historiens tabere i bedste velgående,
symbiotisk forbundne. Det er da kært. Det er lige ud ad landevejen, lige fra
Kurfürstendamm 1935 til Nørre Allé anno 2003. Og som sagt: der demonstreres
den første tirsdag i hver måned. Alle er velkomne!
--------------------------------------------------------------------------------
Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om
ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse.
En del artikler i InfoMedia indeholder links til
andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links
fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.
--------------------------------------------------------------------------------
Ny søgning | Liste | Artikel tilbage | Print | Hjælp
InfoMedias databaser indeholder lige nu 8.897.538
artikler
Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 47 14 50 - Fax: 33 11 56 28 - Email: info@infomedia.dk Fre d. 16 . maj 2003
Vælg ny databaseAktueltAnmeldelsesdatabasen 2000-Anmeldelsesdatabasen alleAvisdatabasen 2000-Avisdatabasen alleBerlingske TidendeBerl. Tid. NyhedsmagasinB.T.ComputerworldDagens MedicinDanmarks AmtsrådDanske KommunerDanske medierEkstra BladetErhvervsbladetErhvervsdatabasen 2000-Erhvervsdatabasen alleFlensborg AvisFyens StiftstidendeHvem Hvad HvorHvad kan jeg bliveInformationIngeniørenIT-Branchen ComputerworldJyllands-PostenKommunalbladetKvinder på LinienMarkedsføringMarket WatchNavnedatabasen 2000-Navnedatabasen alleOnsidePolitikenPolitikens OplysningPoltxt IPressRB-Børsen og TelebørsenReutersReuter finansRitzaus BureauStatsinfoUniversitetsavisenVejle Amts Fb./FredericiaWeekendavisenLeksikon
DatabaserSådan søger duVejledningSupportEmneordStofområderAlfabetisk
Ny søgning | Liste | Artikel frem | Print | Hjælp
Artikel: 1 af 2
e006f08f
Boykot I...
Weekendavisen 9 maj 2003, 1. SEKTION side 11
--------------------------------------------------------------------------------
Boykot I Kasper Bjering Jensen Tycho Brahes Allé 22, 4.th 2300 København S.
MANGE underlødige kommentarer har Ulrik Høy præsteret, men hans »Boykot Israel«-kommentar i WA den 2. maj kan simpelthen ikke stå uimodsagt.
Jeg skal ikke kommentere Høy's roden rundt i højre- og venstrenazier. Men når han sammenligner »Boykot Israel«-kampagnen med situationen i 30'erne, hvor man spytter på den jødiske dreng og nægter hans far job og bolig, så er det simpelthen for langt ude.
Udstødelsen af et folk kalder Høy det. Forkert. Jeg har masser af hel-, halv- og kvartjødiske venner og bekendte. Nogle støtter Israels nuværende krigspolitik, andre gør ikke. Det betyder intet for mig eller andre på venstrefløjen, om de er jøder. Men det betyder noget, at soldater under staten Israels kommando forsvarer ulovlige besættelser af et andet folks land. Derfor går vi imod denne stat - men hverken en religion, et folk eller en nation.
Høy spørger, hvorfor vi ikke også boykotter Tyrkiet (pga. kurderne), Kina (pga. Tibet) og Syrien (pga. Libanon). I min tid som venstreorienteret har jeg været med til at lave »Boykot Turistrejser til Tyrkiet«-kampagne. Og jeg har været med til at dele flyers ud foran Magasin under en »Kina-uge«, hvor vi opfordrede til at boykotte disse varer. Og hvis Høy har en idé til en »Boykot Syrien«-kampagne, så kom dog med den.
Det er USA, der er i NATO-alliance med Tyrkiet og har lukket Kina ind i WTO.
Ikke venstrefløjen. Sandheden - uanset hvor mange løgne Høy så end fortæller - er, at vi på venstrefløjen altid står solidarisk med alle undertrykte og uretfærdigt behandlede folkeslag.
Bakkedraget 14, 6940 Lem OFTE er jeg uenig med Ulrik Høy i hans bagsider - eller rettere bredsider, men samtidig er jeg også en lille smule stolt over at være uenig med en, der er så skarp og velformuleret.
Men i fredags med »Boykot Israel« blev det helt følelsessmadder, for sjældent er noget sagt så tydeligt og godt. Så nu er jeg bare sur og misundelig over, at det ikke er mig, der kan sige det så sandt og præcist.
Men tak til Ulrik Høy!
Stenløkken 85, 3460 Birkerød I Weekendavisen den 2. maj bekymrer dr.phil.
Ib Damgaard Petersen sig over, at USA har negligeret den institutionaliserede verdensorden, bl.a. FN, senest gennem kampagnen i Irak.
Man kan imidlertid lige så vel glæde sig over, at USA gennem denne indsats har reddet FN fra at dele skæbne med Folkeforbundet. I de sidste 12 år har FN ikke formået at skabe respekt om sine resolutioner over for Irak og intet tyder på, at det ville blive anderledes, hvis inspektionerne var kommet til at fortsætte. Hvor ville respekten for FN i så fald være.
USA har blot optrådt som en storebror, der tryner den, der mobber lillebror.
Det beklagelige er, at FN har stillet sig tilfreds med rollen som lillebror.
9240 Nibe MON Bjarke Larsen eller andre kan give et bud på, hvor mange år, der endnu skal gå, inden det vil være passende at lade repræsentanter for Bundeswehr stå fanevagt i Ryvangen 4. maj?
Agavevej 15, 2900 Hellerup HR. Henrik Andersen fra Odense, hvor jeg selv startede aftjeningen af min værnepligt i 1956, skriver - klart ironisk ment - i WA den 25. april:
»Tænk... om 20 procent af samtlige arbejdsduelige 30-årige i passende ét skoleår blev tvunget til at udfylde en rolle i skole eller sundhedssektor.
Mindre absurd end den nuværende værnepligt, kan det da næppe blive. Lad os tvinge folk noget mere.«
Ja, hvorfor ikke? Og da hellere tæt ved 80 pct. - jeg ville dog foretrække 18-20-årige. Og gerne piger såvel som drenge. Og jeg ville være helt tilfreds med et halvt år.
Det ville da være helt fint, hvis de unge, der ikke aftjener værnepligt, fik en kortere periode, hvor de kunne lære at yde til gavn for det samfund, der har betalt deres vuggestuer, børnehaver, skolegang og senere evt. studier.
Og samtidig fik lært at omgås og respektere medborgere fra andre dele af landet og andre samfundslag end dem, der har været deres indforståede omgivelser indtil da.
I Oprør fra midten argumenteres for borgerløn - måske var det en idé først at fremelske lidt borgersind.
Elgaard I Joachim Lund, historiker, ph.d.
OPFORDREDE Venstres trafikminister, Niels Elgaard, i august 1943 til indførelse af dødsstraf for sabotage? Det har der været spekuleret en del over i WA de seneste uger.
Episoden har rigtigt nok fundet sted: ved ministerfrokosten den 16. august 1943 opfordrede Elgaard i kraftige vendinger til, at regeringen for en gangs skyld opførte sig som mandfolk og tog stærkere midler i brug mod sabotørerne, og dødsstraf i de alvorligste tilfælde.
Det er en ubehagelig sag, og i dag tager alle civiliserede samfund heldigvis afstand fra dødsstraffen. Men man skal ikke være blind for de historiske omstændigheder for 50 år siden.
Faktisk blev dødsstraffen jo genindført et par år senere; denne gang mod dem, sabotørerne havde bekæmpet - og så er det jo en anden sag, eller hvad?
Når LOs hushistoriker, Henning Tjørnehøj, benytter historien om Elgaard som skyts i sit permanente korstog mod partiet Venstre, må man som noget ganske naturligt gå ud fra, at han i det mindste tjekker sine kilder.
Man kan derfor undre sig over, at han aldrig har givet os hele historien, nemlig at Elgaards synspunkt under frokosten faktisk blev støttet af en enkelt af hans kolleger, den socialdemokratiske arbejdsminister Johannes Kjærbøl.
I sin bog om LOs historie, Fremad og atter fremad, (1998) klager Tjørnehøj over, at episoden »aldrig er nået frem til historiebøgerne«
- en påstand, Poul Nyrup desværre har taget for gode varer.
Men episoden er faktisk beskrevet i et af de vigtigste værker om besættelsestiden, nemlig Hans Kirchhoffs disputats om Augustoprøret 1943 (1979). Kilderne til ministerfrokosten er finansminister Kofoeds erindringer (udgivet af Hans Kirchhoff i 1979) og Gunnar Larsens dagbog, som ligger på Rigsarkivet og i øvrigt er under udgivelse.
UNDER en ministerfro- kost få dage før den 29. august 1943 udbrød trafikminister Niels Elgaard (V): »Enten skal ministeriet gå, eller sabotører skal henrettes.«
Niels Elgaard fik ret: lørdag den 28. august 1934 stillede tyskerne et ultimatum med krav om indførelse af undtagelsestilstand og dødsstraf, hvilket blev mødt med et enigt dansk nej. Regeringen, altså også Elgaard, stod aldeles fast på dette afslag.
Allerede ved regeringsdannelsen den 9. november 1942 erklærede statsminister Erik Scavenius, at han ikke ville godtage tyske krav om bl.a. dødsstraf, jvf. Hans Kirchhoff i bogen »Samarbejde og modstand under besættelsen«
(2002).
Det ville have klædt hr. Nyrup, om han havde undersøgt, hvad der foregik på Christiansborg i de sidste hektiske dage inden den 29. august i stedet for straks at hoppe på Henning Tjørnehøjs limpind.
8210 Århus V TIL Karen Schousboes indlæg i WA den 2. maj: hvis man vil »bedrive etik« »logisk betragtet«, kan man kun gøre det ud fra menneskets egne forestillinger og ikke lade sig forlede af dets fantastiske fantasi. Dette må være essensen af logik.
2970 Hørsholm ETIK kræver henvisning til en evig ungdom, hævder Karen Schousboe i sit indlæg »Kirken har mening« i WA den 8. maj, idet princippet om, at »vi over for andre ikke bør gøre anderledes end vi ønsker, at de skal gøre over for os« giver anledning til forskellige tolkninger afhængig af den enkeltes situation og livssyn. Altså kan endegyldige beslutninger om, hvad vi betragter som rigtigt og forkert, kun gøres med henvisning til en evig guddom.
Men hvad hvis modparten har en anden guddom eller slet ingen? Så er vi jo atter overladt til den enkeltes livssyn, og guddomshenvisningerne øger blot modsætningerne.
Naturligvis har alle religioner etiske bud på, hvordan mennesker skal forholde sig til hinanden og er dermed politiske. Da selv tilhængere af de enkelte religioner har forskellige etiske normer, vil man dog aldrig ved guddomshenvisninger nå frem til en almen, evigt anerkendt etik men til en rent personlig.
De troende begrunder deres etik med deres tro, og netop denne tro nægter at acceptere andre begrundelser.
Emneord:
Dødsstraf Etik Danmarks_besættelse
--------------------------------------------------------------------------------
Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse.
En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.
--------------------------------------------------------------------------------
Ny søgning | Liste | Artikel frem | Print | Hjælp
Debat: Palæstinenserne siger nej
Jyllands-Posten 14 maj 2003, 1 . sektion side 11
Af
Gabrielle Bense, Formand For Dansk Israelsk Forening I Århus, vadsmøllevej 11,
Hundslund
SVAR TIL Anne Grete Holmsgaard: Hvad angår boykot
Israel-kampagnen og Deres læserbrev Grov beskyldning 9/5, hvor De bl.a. skriver:
»Regeringens åbenlyse modstand mod at ville forhandle en fred og acceptere to
stater i området.«
Det passer jo ikke. Det er palæstinenserne, der hver gang har sagt nej, når
der skulle forhandles fred, første gang i 1947 og lige siden. Hvornår har De
for øvrigt været der sidst, og har De besøgt israelere, som ikke kan sende
deres børn med bussen eller gå ud at handle uden at risikere at blive myrdet?
Lad os dog glæde os over, at der måske er en åbning og nye forhandlinger på
vej. Desuden skyder boykot Israel-propagandaen
sig selv i foden.
Hvis Israels import til Danmark blev boykottet, ville det også gå ud over palæstinenserne,
da det er deres eneste mulighed for at sælge deres varer via Israel,
de arabiske lande hjælper dem jo på ingen måde.
Debat: Operation Rødt Værk
Jyllands-Posten 11 maj 2003, Indblik side 8
Af JØRGEN GRIMSTRUP
lektor,
Fasanvej 30, ViborgOPERATION Dagsværk (OD) beskyldes igen af politikere for at
være et rødt værk, og repræsentanter for OD stiller sig igen uskyldige an.
Men det røde er let at se, når man ikke er politisk farveblind.
I 1998 tog OD sammen med sin foretrukne kammerat, Folkekirkens Nødhjælp, parti
for den palæstinensiske side i den israelsk-palæstinensiske konflikt. OD's
kampagneleder det år kan den vælges fra andre kredse? var Enhedslistens
Pernille Rosenkrantz-Theil.
Aktuelt har OD's ledelse uden at spørge gymnasieeleverne tilsluttet sig
kampagnen Boykot Israel.
Hvorfor ikke boykotte diktaturerne Nordkorea eller Cuba i stedet for det
demokratiske Israel? Opvakte læsere
af JP kender svaret. Støtte til
terrorister
I 2001 samlede et femcifret antal gymnasieelever ind til et skoleprojekt i
Chiapas i Mexico.
Projektet havde forbindelse til zapatisterne i oprørsbevægelsen EZLN, hvis
leder subcommandante Marcos er kendt for sin hang til våben, elefanthuer og
piberygning.
Senest har underkorporal Marcos udtrykt støtte til ETA's, de baskiske
terroristers, krig mod det demokratiske styre i Madrid.
Sidste år samlede 28.000 elever ind til et skoleprojekt i Nepal.
Det lyder uskyldigt. Men slog man op på OD's hjemmeside, måtte man tro, at OD
tog de nepalesiske maoisters parti. Kun deres politiske krav var gengivet.
Maoister har flere menneskeliv på samvittigheden end nazister.
Det er rystende, at 28.000 gymnasieelever samlede penge ind til et foretagende
uden at konsultere OD's hjemmeside med OD's reklame for maoister.
På OD's hjemmeside står intet om, hvem der udgør OD' ledelse. Og sikkert med
rette, for gymnasieelever skal helst ikke kende til OD's røde bagland. De skal
bare betale men så får de også en fridag til det. Så hvorfor stille spørgsmål?
Jeg har altid anset det for en skandale, at Undervisningsministeriet i 1997
begyndte at give røde gymnasieelever statstilskud til at være solidariske.
Jeg er enig med Venstres uddannelsesordfører Gitte Lillelund Bech i, at
Undervisningsministeriets økonomiske tilskud til OD skal fjernes.
Vil røde og andre farvede gymnasieelever være solidariske med jævnaldrende
skoletrængende i den fattige verden gennem et pengebeløb, skal det gøres for
egne penge 16-19-årige er stærke på grunker uden for skoletid.
De bredeste skuldre skal bære byrden, og danske gymnasieelever har brede
skuldre. Brug geografien
Lillelund Bech kan passende lade geografi overtage det lange seje træk med at
give unge en lødig indvielse i den tredje verdens problemer.
Alternativt forslår jeg, at OD går på omgang blandt de politiske
ungdomsorganisationer, som kan give deres bud på, hvordan den tredje verdens
fattigdomsproblemer løses.
Fattigdomsproblemerne løses nok ikke gennem ulandsbistand og pengeindsamlinger,
men med markedsøkonomi, retssamfund og demokrati.»Hvorfor ikke boykotte
diktaturerne Nordkorea eller Cuba i stedet for det demokratiske Israel?«skole-elevers
støtte
Operation Dagsværk kunne gå på omgang blandt de politiske
ungdomsorganisationer, der kan give deres bud på, hvordan den tredje verdens
fattigdomsproblemer løses, foreslår Jørgen
Grimstrup
Hærværk
Information 9 maj 2003, side 9
Ideen bag Operation Dagsværk
er ødelagt
Af OTTO RÜHL Dansk-israelsk Selskab
Gymnasiet
Morten Helveg Petersen kaster sig den 3. maj ud i et forsvar for Operation Dagsværk:
»Men én af måderne at ruste samfundets borgere til mødet med
globaliseringen, fremmede lande og kulturer er da netop Operation Dagsværk«.
Det er noget af en udtalelse. Operation Dagsværks måde at ruste samfundets
borgere til mødet med fremmede lande og kulturer er nemlig at boykotte dem, i
hvert fald den jødiske stat, Israel.
Hvis det er, hvad han forstår ved at mødes med andre kulturer på, så må jeg
stå af! Hvordan skulle man kunne komme i dialog med folk, lære om deres
levevis, kultur, problemer - hvis man boykotter dem? Og hvorfor er det lige Israel,
der skal boykottes? Er det fordi, det er en jødisk stat? Eller er det fordi,
det er en demokratisk stat? Hvilken af de to grunde mener Morten Helveg Petersen
er en legitim grund til at boykotte Israel?
Det er rigtigt, at gymnasieleverne i dag samler ind på en feriedag - og det er
imponerende, at de vælger at bruge denne på at hjælpe andre mennesker i nød.
Problemet er bare, at det gør de ikke kun - de arbejder også for »Boykot-Israel-kampagnen«.
Men den anden misforståelse - Morten Helveg Petersen mener, at pengene fra
Undervisningsministeriet jo går til undervisningsmateriale - og derfor ikke
skal fjernes. Men sådan kan man da ikke regne - OD får nu flere penge til sig
selv - og bruger en del af pengene på Boykot
Israel-kampagnen. Og det må være fuldstændig uacceptabelt - også for Det
radikale Venstre - at Folketinget skulle støtte en boykotkampagne mod en god
ven af Danmark.
Og undervisningsmaterialet - skal det være om Boykot Israel eller pigerne i Cambodja?
Nej, desværre har den nuværende ledelse af Operation Dagsværk ødelagt de
gode intentioner bag den oprindelige idé.
Debat: Grov beskyldning
Jyllands-Posten 9 maj 2003, 1 . sektion side 10
Af
Anne Grete Holmsgaard, Folketingsmedlem (SF)
ALEX AHRENDTSEN (6/5) mener tilsyneladende, at man er antisemit, hvis man støtter
Boykot Israel-kampagnen. Angrebet er
oven i købet så groft, at min partifælle, Kamal Qureshi, beskyldes for at
have »sin egen islamiske dagsorden.«
Det er både groft og langt ude. Tydeligvis skrevet af en person, der er så
forblændet, at han ikke magter at se, hvad der faktisk foregår i Israel:
En massiv undertrykkelse af palæstinenserne og disses menneskerettigheder. En
konstant optrapning af volden og med den af hadet. Regeringens åbenlyse
modstand mod at ville forhandle en fred og acceptere to stater i området. Total
fornægtelse af, at landet er en besættelsesmagt. Omfattende udbygning af bosættelserne
i de besatte områder osv.
Alt sammen med frygtelige konsekvenser for palæstinenserne og i stigende grad
også for den israelsk/jødiske befolkning, der i dag lever i en stat, hvor
demokratiet er på direkte vej ned ad slidsken.
Modstand mod denne hårrejsende politik har i sagens natur intet med
antisemitisme at gøre. Den handler om modstand mod en helt uacceptabel politik.
Nøjagtig som det var tilfældet med boykotten af Sydafrika i sin tid.
Debat: Bevar Dagsværk
Jyllands-Posten 7 maj 2003, 1 . sektion side 8
Af
Kasper Bjering Jensen, Tycho Brahes Allé 22, 4. , København S
REGERINGSPARTIERNE og Dansk Folkeparti har lagt i kakkelovnen for
gymnasieelevernes årlige solidaritetsprojekt Dagsværk. Pjat kalder man det
tiden skal bruges på undervisning.
Men Dagsværk er undervisning. Årligt knokler tusinder af unge for ikke bare at
samle penge, men for at skabe en kampagne, som er en del af undervisningen i
adskillige fag.
Det er faglighed på højt niveau, tværfaglighed på højt niveau, kreativitet
på højt niveau, selvstændighed og iværksætterånd på højt niveau.
De borgerlige indså hurtigt, hvor tynd deres argumentation var. Det nye stærke
kort var: Dagsværk er medlem af Boykot
Israel Kampagnen. Det fik mikroputorganisationen Gymnasieelevernes
Landsorganisation til at foreslå indsamling til Røde Kors i stedet. Aktiv
stillingtagen
Da Dagsværk for nogle år siden gik til skoler i Palæstina, mente mange unge,
at kampagnen var ensidig. Derfor valgte de at samle ind til Røde Kors. Det var
deres frie valg, og Dagsværk bakkede en sådan aktiv stillingtagen op. Denne
stillingtagen var aldrig sket uden Dagsværk-kampagnen.
Næste år skal Dagsværk oplyse om prostituerede teenagepiger i Cambodia.
Venstres Ungdom forbereder sikkert allerede en Støtter du Pol Pot-kampagne for
deres to-tre millioner kr. årlige statstilskud.
Man forventer vel næppe længere nogen moralsk grænse fra den kant. Piger
på bunden
Men 30.000 elever på ungdomsuddannelserne forbereder igen at lade sig oplyse og
dygtiggøre i kombination med, at de leverer en konkret forbedring af livet for
unge piger på verdens aller dybeste bund.
Gør de det for Røde Kors, når de laver deres årlige indsamling? Lærer de
noget fagligt af denne indsamling? Får denne indsamling unge til at tage
stilling også nogen gange imod indsamlingen? Nej!
Dagsværk rykker, fordi det er elevernes eget projekt, ikke en del af den
veletablerede bistandsverden. Regeringen, Dansk Folkeparti og deres støtter
uden for Christiansborgs mure har simpelthen en dårlig sag.
Debat: SF er anti-semitisk
Jyllands-Posten 6 maj 2003, 1 . sektion side 9
Af
Alex Ahrendtsen, Forlægger , Odensevej 24 A, Ringe
ANNE GRETE Holmsgaard, medlem af folketinget for SF, var i sine unge dage en glødende
modstander af Israel. Så meget at
hendes vrede faktisk kammede over og blev til antisemitisme.
Det afstedkom en længere debat i Berlingske Tidende for nogle år siden, da det
endelig kom for dagen. Det forhindrede hende ikke i at blive valgt til
Folketinget. Det er jo nærmest en fordel for en socialist at være antisemit.
I dag er hun medunderskriver af en støtteerklæring til Boykot Israel, som fortsætter sin skingre antijødiske kampagne. Nu
har Anne Grete Holmsgaard og Kamal Qureishi, som har sin egen islamiske
dagsorden, så fået overtalt hele SF's folketingsgruppe til at følge trop i
det antijødiske korstog.
Vi har med andre ord socialistiske folketingsmedlemmer, som vil boykotte en
stat, der trods sine fejl og sine overgreb på palæstinensere er langt fra
Irak, Iran, Saudi-Arabien, Pakistan, Kina osv. osv. Disse stater vil man ikke
boykotte. Hvorfor? Fordi SF er blevet antisemitisk. Andre forklaringer kan der
ikke være. Medmindre at SF som de radikale fisker i rørte vande og i stil med
Chirac og Schröder håber at få islamiske stemmer ved næste folketingsvalg.
Debat: Væk medstøtten
Jyllands-Posten 5 maj 2003, 1 . sektion side 11
Af
Morten Sørensen, Hjelmagerparken 384 B, Skødstrup
FORKVINDE for Operation Dagsværk (OD) Hannah-Kirstine Anbert (HKA) afviser i JP
1/5, at OD skulle prædike et bestemt politisk budskab. Men hvordan forklarer
HKA så, at OD står opført på en liste, der anbefaler Boykot Israel Kampagnen?
Hvad har dette med nødhjælp at gøre?
OD har altid været en politisk organisation med til tider ubehagelige politiske
og tvivlsomme projekter.
F.eks. da OD i 2001 samarbejdede med den venstreekstremistiske organisation,
Internationalt Forum, hvis mest prominente medlem var Blekingegadebandens
Thorkil Lauesen, om et projekt i Mexico.
I 1998 gjaldt det en hjælpekampagne med en antiisraelsk politisk dagsorden.
Forkvinden var dengang den autonome og senere folketingsmedlem for Enhedslisten,
Pernille Rosenkrantz-Theil.
Da jeg i sin tid i geografi i gymnasiet (91/92) blev undervist om regnskoven
vha. OD's undervisningsmateriale, husker jeg, at ifølge materialet var USA,
Verdensbanken og Den Internationale Valutafond skyld i alle verdens dårligdomme.
Ros til regeringen for at fjerne statsstøtten til denne politiske organisation.
Undervisningsministeriet skal sørge for undervisning og ikke støtte politiske
organisationer.
Ugen der gik i politik
Information 3 maj 2003, side 2
Fjols på fransk
*Det omstridte tv-program Fogh bag facaden fortsatte i denne uge med at skabe dønninger
i Europa. Da lederne fra Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg tirsdag mødtes
til et minitopmøde i Bruxelles om et fælles EU-forsvar, lagde Frankrigs præsident,
Jacques Chirac, ifølge en centralt placeret kilde ud med at kalde den danske
statsminister for en 'crétin'. Det franske udtryk svarer til 'fjols' eller
'idiot' på
dansk. Samme kilde oplyser, at den tyske kansler Gerhard Schröder gav Chirac
ret i, at udsendelsen er et alvorligt brud på den fortrolighed, der normalt omgærder
EU's topmøder.
Dansker til Irak
*Som et direkte resultat af Danmarks deltagelse i krigen mod Irak påtager
regeringen sig den administrative ledelse af Basra-regionen i Irak ved at udpege
den danske ambassadør i Damaskus, Ole Wøhlers Olsen, til chef for den ene af
de fire administrative regioner, som de krigsførende lande har opdelt Irak i.
Ole Wøhlers Olsen har erfaring fra ambassadør-poster i Marokko, Algeriet,
Angola, Saudi-Arabien, Chile og Peru, han taler flydende arabisk og er
konverteret til islam.
Operation Tilskud
*Regeringen vil i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov tage
endelig stilling til, om organisationen Ope-
ration Dagsværk fortsat skal have et årligt tilskud på 500.000 kr. fra
Undervisningsministeriet, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen tirsdag i
Folketinget. Det var Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund
Bech, som tidligere i april gav udtryk for, at tilskuddet burde inddrages fra
2004.
Fogh Rasmussen hæftede sig tirsdag ved, at organisationen bl.a. er medlem af 'Boykot
Israel', og han stillede sig tvivlende over for, hvorvidt det harmonerer med
Operation Dagsværks
målsætning om at fungere uafhængigt af politiske og økonomiske interesser.
Kirke-økonomi
*En kritisk beretning fra Rigsrevisionen om forholdene i Kirkeministeriets økonomi
har fået kirkeminister Tove Fergo til at bede en advokat om at undersøge
forretningsgangene i Kirkeministeriet. Samtidig har hun bedt om bistand fra
Finansministeriet til at få styr på økonomien.
Espersen og Lynge
*Den omstridte sag om eks-rockeren Dan Lynges samarbejde med Politiets
Efterretningstjeneste har medført, at justitsminister Lene Espersen - der selv
er blevet beskyldt for at lyve for Folketinget om sagen - har besluttet at nedsætte
en kommission, der skal undersøge det samlede begivenhedsforløb. Undersøgelsen
skal ud over politiet også omfatte den overordnede anklagemyndighed og
Justitsministeriet.
Indsamling: Lærerne advarer Operation Dagsværk
Jyllands-Posten 2 maj 2003, 1 . sektion side 4
Operation Dagsværk burde
holde sig fra Boykot Israel Kampagnen siger gymnasielærerne, der ellers støtter
gymnasieelevernes aktionsdag.
Af Lone Ryg Olsen
Operation Dagsværk skal ikke ødelægges af politik. Derfor burde folkene bag
gymnasieelevernes årlige aktionsdag undlade at støtte Boykot Israel Kampagnen, siger gymnasielærernes formand, Gorm
Leschly, der i øvrigt er tilhænger af Operation Dagsværk.
»Det er et godt projekt, der ligger i forlængelse af de tanker, vi har om at
aktivere eleverne. De elever, der deltager, lærer en masse. Men Operation Dagsværk
skulle lade være med at gå ind i den politiske del af projekterne,« siger
Gorm Leschly med adresse til den seneste debat om Operation Dagsværks placering
på listen over støtterne bag Boykot
Israel Kampagnen.
På samme liste findes også en række politikere, dog ingen til højre for
Socialdemokratiet, og blandt andet det har fået statsminister Anders Fogh
Rasmussen (V) til at anklage Operation Dagsværk for bedrive politisk
propaganda.
Operation Dagsværks forkvinde, Hannah Kirstine Anbert, mener dog blot, at støtten
til boykot af Israel er opfølgning på
operationen i 1998, hvor landets gymnasieelever gennem en dags arbejde samlede 4
mio.kr. til skoler i de besatte områder i Palæstina. En af de skoler er, ifølge
Operation Dagsværk, blevet beskudt af israelske styrker.
»Vi er ikke en organisation, der bare sender almisser. Vi vil tage et ansvar
for vores projekter, og når en af skolerne i vores projekt bliver beskudt, må
vi forsøge at påvirke situationen gennem et bredt initiativ,« siger Hannah
Kirstine Anbert.
Hun understreger, at organisationen ikke nødvendigvis har sympati for alt, hvad
Boykot Israel foretager sig.
Regeringens utilfredshed med Operation Dagsværk kan betyde, at organisationen
mister den årlige statsstøtte på en halv mio. kr.
Ifølge gymnasielærernes formand, Gorm Leschly, har Operation Dagsværks
projekter og undervisningsmateriale tidligere kunne kritiseres, men i dag
vurderer lærerne, at både projekterne og materialerne er afbalancerede. lone.olsen@jp.dk
Fakta: Operation Dagsværks projekter
Siden 1985 har ca. 350.000 gymnasieelver gennem Operation Dagsværk samlet penge
ind til uddannelse af udsatte børn og unge i den fattige del af verden.
Operation Dagsværk har støttet projekter i: (Indsamlet beløb i parentes) 2003
Cambodia 2002 Nepal (7,1 mio. kr.) 2001 Chiapas (5,7) 2000 Romaerne (4,5) 1999
SydSudan (5,2) 1998 Palæstina (4,0) 1997 Guatemala (5,0) 1996 Ladakh (4,8) 1995
Moçambique (7,4) 1994 Ecuador (7,3) 1992 Somalia (8,3) 1991 Brasilien (6,0)
1990 Eritrea (5,8) 1988 Namibia (5,1) 1986 Nicaragua (5,3) 1985 Tanzania (5,5)
Praksis granskes
Jyllands-Posten 1 maj 2003, 1 . sektion side 8
Af
Anne Mette Svane
Regeringen vil kortlægge hvert enkelt gymnasiums praksis i forbindelse med
indsamlingsprojektet Operation Dagsværk (OD). Kortlægningen skal indgå i
regeringens overvejelse af, om OD fortsat skal have statsligt tilskud på
500.000 kroner årligt.
Meget tyder på, at tilskuddet til gymnasieelevernes aktionsdag er i farezonen,
da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går angreb OD for at være
politisk propaganda.
»Jeg har noteret mig, at Operation Dagsværk er medlem af den tværpolitiske
gruppe Boykot Israel. Det er ikke at
være politisk uafhængig, men derimod meget partisk,« sagde statsministeren.
Jeppe Kofod (S) anklagede regeringen for at ville udøve censur over for OD, som
ifølge Jeppe Kofod er en uafhængig organisation fri for økonomiske, religiøse
og partipolitiske interesser.
Operation Dagsværk skal endevendes
Politiken 1 maj 2003, 1 . sektion side 7
Det offentlige skal ikke
betale til politisk propaganda i gymnasierne, fastslår statsministeren.
Af Mona Samir Sørensen
»Jeg har hæftet mig ved, at Operation Dagsværk er medlem af netværket Boykot
Israel. Er det neutralt? Det mener jeg bestemt ikke, det er«. Selvom
statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går ikke ville afsløre, om Operation
Dagsværk fortsat kan regne med et årligt tilskud på 500.000 kroner, lagde han
ikke skjul på, at han betvivler, at organisationen lever op til sin målsætning
om at fungere uafhængig af politiske interesser.
Den endelige afgørelse om statsstøtten kommer i august, når regeringen fremlægger
sit finanslovsudspil for 2004.
Inden da vil organisationen blive endevendt.
»Regeringen vil nu foretage en kortlægning af Operation Dagsværk, som vil
indgå i regeringens videre arbejde med finansloven 2004«, sagde
statsministeren, da han i går besvarede spørgsmål fra Socialdemokraternes
udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod.
Anders Fogh Rasmussen gjorde det klart, at han er enig med sit partis
uddannelsesordfører, Gitte Lillelund Bech, i at eleverne i gymnasiet skal
koncentrere sig om undervisningen. »Operation Dagsværk-dagen kan bruges til
mange andre ting. For eksempel undervisning«, sagde statsministeren.
»Censur, utidig indblanding i gymnasiernes frihed og dybt mærkeligt«, var
nogle af Jeppe Kofods kritikpunkter under debatten i den tomme folketingssal.
Dette års aktionsdag er fredet. Den finder sted onsdag 5. november under
sloganet 'Piger til salg', og forberedelserne fortsætter ufortrødent,
forsikrer Operation Dagsværk.
Organisationen har endnu ikke afgjort, hvad den vil gøre, hvis statsstøtten
ryger.
mona.samir@pol.dk
Støtte: Operation Dagsværk boykotter Israel
Berlingske Tidende 26 april 2003, 1. SEKTION side 5
Operation Dagsværk har i en
årrække været medlemmer af foreningen Boykot Israel. Det møder kritik i
regeringspartiet Venstre.
Af Christian Heide-Jørgensen
Kritikken af Operations Dagsværk tog i går til, da det kom frem, at
organisationen i en årrække har været medlem af det tværpolitiske forum Boykot
Israel. Et Forum, der blandt andet arrangerer demonstrationer og happenings
mod regeringen i Israel.
»Det er tankevækkende, at Operation Dagsværk på den måde vælger side i
Israel-Palæstina-konflikten. Men dybest set går det jo godt i tråd med deres
valg af projekter,« mener uddannelsespolitisk ordfører i Venstre Gitte
Lillelund Bech.
Hun hentyder til, at Operation Dagsværk allerede kom i modvind i 1998, da
organisationen samlede ind til støtte af skoler på Gaza og Vestbredden.
Dengang var kampagnen under ledelse af det nuværende folketingsmedlem for
Enhedslisten Pernille Rosenkrantz-Theil.
»Husk på, at staten støtter organisationen. Man må spørge sig selv, om man
skal give penge til nogen, der melder så klart ud,« siger Gitte Lillelund
Bech.
Operation Dagsværk har gennem den senere tid mødt stor politisk modstand,
efter at det kom frem, at organisationen hvert år modtager en halv million
kroner fra undervisningsministeriet i støtte til dagen, hvor gymnasieelever
over hele landet bliver væk fra skolen og i stedet arbejder for et
u-landsprojekt.
Både Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti er villige til fra næste
finanslov, at stoppe støtten. Dermed er flertallet på plads, og alt tyder
derfor på, at dagsværkerne har tømt raslebøssen for sidste gang. Formanden
for Operation Dagsværks bestyrelse, Hannah Kirstine Anbert, forstår ikke
kritikken af medlemsskabet til Boykot
Israel.
Hun understreger, at organisationen kun er støttemedlem, og ikke nødvendigvis
har sympati med alt, hvad Boykot Israel
foretager sig, men at det alene er ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv, at
Operation Dagsværk er medlem.
»Vi finder det vigtigt at støtte det brede initiativ for at vise, at en lang række
NGOere (Non Governmental Organisation red.) er utilfredse den israelske
regerings opførsel. Derfor er vi gået ind i Boykot Israel, - for at vise vores sympati med de palæstinensiske
skolebørn,« siger Hannah Kirstine Anbert.
»Det er en gammel beslutning. Vi gik ind i Boykot
Israel, fordi en af vores projektskoler i de besatte områder blev beskudt.
Bygningerne blev så beskadiget, at børnene ikke kunne gå i skole. Med
medlemskabet håber vi, at vi kan være med til at lægge pres på den israelske
regering.«
Berlingske Tidende 31 martf 2003, 1. SEKTION side 14
Batmænd besejrede skuffelsen
Det danske bordtennislandshold mødte i går Israel
og Belgien ved Europamesterskaberne for hold i den norditalienske by Courmayeur
og sejrede med 3-2 over Israel og 3-1
over Belgien. Holdet skulle i søndagens kampe kæmpe en indre kamp og finde
motivationen frem efter det skuffende 3-2 nederlag til Polen lørdag, der
betyder, at danskerne er uden medaljechance, men nu kæmper om en niendeplads og
æren. »Det er godt, at vi vinder de to kampe ikke mindst for vores æres
skyld. Spillerne var trætte efter nederlaget til Polen og spiller ikke så
godt, men det er meget normalt i starten af en stor turnering, og selv om Maze
ikke har spillet det bedste, han kan, er han altid bedre i den individuelle
turnering end i holdturneringen,« sagde landstræneren Peter Sartz efter kampen
mod Belgien.
Protester: Indkøbsvognen mister magt
Jyllands-Posten 23 martf 2003, Erhvervsmagasin side 5
I krigens skygge har
boykot-aktioner mod varer fra politisk upopulære lande fået en renæssance,
men hvis det går, som det plejer, har de ingen effekt. Shell solgte ikke mindre
benzin under Brent Spar-balladen, flere danskere tog til Østrig under
Haider-sagen, og Coca-Cola sælger i øjeblikket læskedrikke som aldrig før.
Af Kim Hundevadt
Så, kære forbruger, er det atter tid til politiske protester med indkøbsvognen
i det lokale supermarked.
Spørgsmålet er bare, hvad vi nu skal boykotte?
Skal det være amerikanske mærkevarer i protest mod Bush-regeringens angreb på
Saddam Hussein?
Over en tredjedel af danskerne er ifølge en Gallup-måling indstillet på at gå
i en stor bue uden om alt fra colaer til ketchup, som er produceret i Guds eget
land.
Eller skal vi nu igen undvære den franske rødvin samt naturligvis de tyske pølser,
fordi vi ikke bryder os om franskmændenes og tyskernes indirekte støtte til
den irakiske diktator? Der har bl.a. i læserbreve været flere opfordringer til
at gå med i en Boykot Tyskland og
Frankrig-kampagne.
Og her er et tip til alle tvivlerne: Hvad med at boykotte Kellogs Cornflakes.
Det er som bekendt et amerikansk brand, men de ristede majsflager er med stor
sandsynlighed produceret af tyske lønmodtagere.
Så har man ligesom helgarderet og kan være sikker på at have sendt en besked
til skurkene i konflikten, ikke sandt?
Renæssance
I krigens skygge har boykot-aktioner mod varer fra politisk ukorrekte lande
tilsyneladende fået en renæssance. Det er det billede, der tegner sig i
nyhedsudsendelser og læserbrevsspalter.
Men virkeligheden er formentlig en anden. For hvis det går, som det plejer, vil
aktionerne kun få en begrænset eller slet ingen effekt:
Shell mistede ikke markedsandele under Brent Spar-balladen i midten af
1990'erne.
Flere - ikke færre - danskere tog til Østrig, da der for tre år siden var
diplomatiske sanktioner mod alpelandet. Det samlede antal overnatninger steg med
cirka 1 pct. i 2000 og 8,3 pct. året efter. På Jörg Haiders hjemmebane i Kärnten
var der en endnu større vækst på henholdsvis 5,4 og 12,7 pct.
Den danske import fra Burma er mere end fordoblet fra 63 mio. kr. i 1999 til 134
mio. kr. i 2002, selv om en komité i årevis har ført kampagne mod danske
virksomheder, som har samkvem med det asiatiske militærdiktatur.
De russiske opfordringer til boykot
af danske varer under Zakajev-sagen sidste efterår kunne overhovedet ikke mærkes
hos LEGO, Carlsberg eller andre.
Selv om meningsmålinger viser en voksende anti-amerikansk stemning i
befolkningen, så har eksempelvis Coca-Cola i dag et større salg af læskedrikke
end på samme tidspunkt for et år siden.
Rødvin i skudlinien
Det er med andre ord svært at få øje på en gedigen boykot-succes, når
aktionen vel at mærke retter sig mod et helt lands produkter, siden den franske
rødvin kom i skudlinien efter de franske atomprøvesprængninger i Stillehavet
i 1995 - og selv denne otte år gamle succes er diskutabel.
Christine Sestoft, ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København, har for
nylig skrevet en bog om den politiske forbruger, og hun har et bud på, hvorfor
boykot-kampagner ofte fører til stor ståhej og meget lidt handling:
»De danske forbrugere har en klar intention om at stemme med indkøbsvognen.
Det har vi jo lært, at vi skal gøre, fordi vores forbrug kan have enorme
konsekvenser for verdens sundhed og sikkerhed. Derfor kan man også sagtens få
35 pct. af danskerne til at sige ja til, at de vil boykotte amerikanske varer,
hvis de er modstandere af en amerikansk ledet krig mod Irak. Men i praksis er
verden alt for kompleks til, at det kan lade sig gøre i virkeligheden. Det er
umuligt at overskue markedet og foretage de valg, der kan forandre verden til
det bedre, og det fører i sidste ende til, at flere og flere forbrugere
kapitulerer og bare køber det, som de plejer,« siger Christine Sestoft.
Også Søren Skriver Svendsen, cand.mag. i historie, er ved at lægge sidste hånd
på en bog om den politiske forbruger, og han er nået til stort set den samme
konklusion:
»Der er mange gode intentioner i boykot-kampagnerne, men de er rent politisk
ikke stærke nok til at slå en bule i en blød hat. Det bliver mest til
symbolske manifestationer, og de bidrager let til at romantisere forbrugernes
magt på et spinkelt grundlag. Aktionerne batter først noget, når de bliver
fulgt op af statslige initiativer,« siger Søren Skriver Svendsen.
Han nævner Sydafrika-kampagnen som eksempel. Den begyndte i 1960'erne, men der
kom først for alvor et økonomisk pres på apartheid-styret med den officielle
handelsboykot i midten af 1980'erne.
Historikeren stiller også spørgsmålstegn ved den reelle virkning af boykotten
mod franske produkter.
»Der var mest fokus på fransk rødvin, og markedsandelen faldt på et enkelt
år med knap 10 pct. til 44,6 pct. Men i samme periode var der en vækst på 15
mio. kroner i den danske import af franske drikkevarer, og den samlede danske
import steg med knap en milliard kroner. Det er tal, der ganske usentimentalt
viser, at selv en relativt succesfuld kampagne ikke kan påvirke et helt lands
økonomi,« siger Søren Skriver Svendsen.
Ændret gavemarked
Andre kilder peger på, at der i forvejen var en tendens til, at fransk vin
tabte markedsandele til især italienske og oversøiske vine. Og Jens Juul
Nielsen, informationschef i COOP Danmark, vurderer, at det mest var
gavemarkedet, der ændrede sig.
»Folk havde ikke lyst til at komme til en reception med fransk vin under armen,
men deres eget forbrug ændrede sig ikke i nævneværdig grad,«
siger Jens Juul Nielsen.
Han tvivler - belært af erfaringer fra tidligere boykot-kampagner - også på,
at en organiseret aktion mod amerikanske varer vil ændre danskernes
forbrugsvaner. Det samme gør hans kollega i Dansk Supermarked, Poul Guldborg:
»Den almindelige danske forbrugers protest har historisk set været meget begrænset,
og det vil næppe være anderledes denne gang. Hvis vi er vant til at komme
Heinz-ketchup på biksemaden, så bliver vi ved med det, uanset hvad vi ellers
mener om den amerikanske regering,« siger han.
Både Coop Danmark og Dansk Supermarked har det seneste år været under pres
fra en ny Boykot Israel-kampagne, men
informationscheferne siger samstemmende, at »vi blander os ikke i politik, vi mærker,
hvor varerne kommer fra, og så må forbrugerne selv vælge, hvad de vil købe«.
De siger også, at der kun er forsvindende få israelske varer på hylderne i
frugt- og grønt-afdelingen, og at salget ikke har ændret sig, mens kampagnen
har kørt - bl.a. i SiD-betalte avisannoncer.
Irene Clausen, talskvinde for Boykot
Israel Kampagnen, mener dog, at »masser af mennesker boykotter israelske
varer«.
Hun henviser til udtalelser fra israelske regeringsmedlemmer, som beklager, at
salget af varer til Europa og især Skandinavien er faldende, hvilket for
Danmarks vedkommende kan bekræftes i handelsstatistikken. Den viser, at dansk
import fra Israel har taget et dyk
fra 701 mio. kr. i 2001 til 528 mio. kr. sidste år. Men Irene Clausen erkender
også, at tallene skal ses i lyset af en svag israelsk økonomi.
»Vi er klart inspireret af Sydafrika-kampagnen. Ideen er, at den skal starte i
det små med græsrødderne og brede sig opad i systemet. Nu forsøger vi i første
omgang at få fagforeningerne til at bakke op, men det vil selvfølgelig tage
noget tid, før kampagnen for alvor bliver effektiv,« siger hun.
Danske varer i søgelyset
Også danske varer kom i et kritisk søgelys, da regeringen i oktober nægtede
at efterkomme et russisk krav om at udlevere den tjetenske eksil-politiker,
Akhmed Zakajev. I en nyhedsudsendelse i den bedste sendetid på den statslige
TV-station, NTV, opfordrede landets største parti til en boykot af bl.a. kød, øl, legetøj og sko fra Danmark.
Der har efterfølgende været eksempler på, at danske produkter diskrimineres i
grænsekontrollen, men de russiske forbrugere er tilsyneladende upåvirket, og
Dansk Industri har ikke hørt fra virksomheder, som er ramt af aktionen.
»Vi havde enkelte kunder, som omtalte boykotten i butikkerne, men salget har været
stabilt i hele perioden,« siger LEGO's kommunikationsdirektør, Peter
Kjelstrup, og tilføjer, at koncernen altid tager den slags sager meget
alvorligt, selv om de som regel indeholder mere larm end realiteter.
Carlsbergs koncerninformationschef, Margrethe Skov, siger, at den danske
bryggerikoncern overhovedet ikke har mærket noget til de russiske aversioner:
»Vi holdt skarpt øje med, om der skete noget. Det gjorde der ikke - bortset
fra, at salget på enkelte produkter gik frem,« siger Margrethe Skov.
Vedholdende pres
Hun mener i øvrigt, at en vellykket boykot
skal drives frem af en større kampagne, som lægger et vedholdende pres på
bestemte virksomheder:
»Der kommer ikke noget ud af at sige amerikanske varer i bred forstand.
Det bliver bare en dråbe i havet. Og det er ikke via virksomhederne, at man
skal løse en politisk konflikt. Så tager man en virksomhed som gidsel, som
ikke har noget som helst med beslutningen om at invadere Irak at gøre og ikke
har nogen mulighed for at påvirke den,« siger koncerninformationschefen.
Det er også holdningen hos bl.a. McDonald's og Coca-Cola:
»Hvis danskerne vælger at lade deres frustrationer gå ud over vores
restauranter, er det både et paradoks og en urimelighed. Vi har ingen
amerikanske varer, og det store flertal har danske ejere,« siger
kommunikationschef Kristian Scheef Madsen fra McDonald's, og i Coca-Cola påpeger
kommunikationsdirektør Kenth Kærhøg, at boykot-aktioner ikke vil ramme
amerikanske, men danske interesser og arbejdspladser.
De tilføjer begge, at der indtil videre ikke har været forbrugerreaktioner.
McDonald's har fortsat cirka 145.000 besøgende om dagen, og salget af
Coca-Cola-produkter ligger ifølge Kenth Kærhøg »signifikant højere« end på
samme tidspunkt sidste år:
»Vi er bestemt ikke glade for, at nogen opfordrer til boykot af vores produkter, men vi frygter ikke, at det får store
konsekvenser. Det er langt fra første gang, vi er udsat for den slags, og
normalt kan vi slet ikke måle effekten,« siger kommunikationsdirektøren.
Ekstremt målrettet
Christine Antorini, sekretariatschef i Forbrugerinformationen, mener, at
boykot-aktioner kan bruges, men kun
hvis de er ekstremt målrettede.
»Boykot af amerikanske varer er et
tomt slag i luften. En politisk aktion skal være rettet mod dem, der har
skylden. Hvis Coca-Cola f.eks.
krænker menneskerettighederne, kan man ramme selskabet lige i hjertet.
En bred boykot har derimod ingen
sammenhæng med konflikten. Forbrugerne må spørge sig selv, hvor meget signal
man egentlig sender til præsident Bush ved at købe lidt mindre amerikansk. Det
giver måske en smag af god samvittighed, men når det kommer til stykket, ved
man godt, at det ikke har nogen som helst effekt,« siger Christine Antorini.
kim.hundevadt@jp.dk »Hvis vi er vant til
at komme Heinz-ketchup på biksemaden, så bliver vi ved med det, uanset hvad vi
ellers mener om den amerikanske regering.« Poul Guldborg, informationschef i
Dansk Supermarked »Der er mange gode intentioner i boykot-kampagnerne, men de
er rent politisk ikke stærke nok til at slå en bule i en blød hat.« Søren
Skriver Svendsen, cand.mag. i historie
Debat: Badges mod Saddam
Jyllands-Posten 19 martf 2003, 1 . sektion side 11
Af
René Ask Rasmussen Og Maria Kragh, Historiestuderende, Vandmøllevej 27, Odense
Sø
SIDEN KAMPAGNEN Boykot Israel har vi
her i huset fulgt opfordringen, da vi under ingen omstændigheder ønsker at støtte
et militærdiktatur som Israel. Hvor
meget det økonomisk skader Israel,
at vi vælger at tage afstand fra undertrykkelse, må stå hen i det uvisse, men
mange bække små, som man siger.
Men hvor er det samtidigt beskæmmende, at der ingen bannere og slogans er for Boykot
Tyskland og Frankrig, der med deres politiske udmeldinger støtter diktatoren
Saddam Hussein. Det er en skamplet på friheden ikke at støtte en krig mod
Saddam (det er jo ikke en krig mod Irak, hvilket er ret vigtigt at distingvere
imellem).
I forgæves søgen efter badges til opfordring af boykot af de to støtter for Saddam Hussein har vi lavet vore egne
badges, som vi stolt bærer på universitetet, i supermarkedet og, hvor vi
ellers kommer. Hvor meget det skader, må ligeså stå hen i det uvisse, men vi
har det godt med at sende en symbolsk hilsen til de lidende irakere gennem vores
boykot af varer fra de lande, der støtter
diktatoren Saddam.
Lad os håbe, at befrielsen snart når det irakiske folk, og lad os håbe, at
Tyskland og Frankrig står med røde ører og forhåbentlig en marginaliseret
politisk indflydelse, når den irakiske befolkning danser af glæde i alle Iraks
byer.
Gid nogle flere ville tage opfordringen op og boykotte diktaturets støtter.
Dansk protest i solskin
Politiken 16 martf 2003, 1 . sektion side 6
Af
Vibeke Stisen
»Hold kæft, hvor er der mange nu«. Med halsen forsvarligt viklet ind i et
hjemmestrikket knaldrødt tørklæde og forårssolskin i ansigtet var
begejstringen svær at skjule for Det Røde Horns tubaspiller. 6.000
demonstranter blev hilst velkommen til Christiansborg Slotsplads med et dybt brøl
fra den bulede tuba og melodien Los Campestinos.
Mens antikrigsmusikken gjaldede mod den amerikanske ambassade i København, blev
pladsen foran ambassadeindgangen fyldt med ivrige demonstranter med bannere og
slagsange. 'Boykot Israel', 'Drop
Bush i stedet for bomber', 'Ingen krig mod irak', ledsaget af røde faner, der
vajede sammen under himlen på Dag Hammarskjölds Allé.
Abdil Amzouron var en af de mange fremmødte. Han havde taget sin søn med og
var iført sin egen kreation: en sort læderjakke med tykke budskaber malet på
ned ad ryggen: Ned med USA, Israel,
USA, Israel, Kuwait og Qatar.
Egentlig skulle England også have været med på listen. Der var bare ikke
rigtig plads.
»Jeg deltager i demonstrationen, fordi jeg synes, det er vigtigt at vise, at
verden kan stå sammen. Mod diktaturer. Det er vigtigt at huske på, at det ikke
kun er Irak, der styres af en diktator. Det synes jeg i høj grad også USA og
de øvrige lande på min ryg gør«, sagde Abdil Amzouron, som oprindeligt
kommer fra Marokko.
Samme negative kompliment til USA's præsident, George W. Bush, kom også fra
dagens første taler i København, tidligere statsminister Anker Jørgensen. »Ham
Bush minder mig om sådan en lille texashelt. Han mangler mod og er alt for
egenrådig. Jeg kan give min fulde støtte til gruppen med plakaten med pålyden
'Drop Bush - ikke bomber'«, sagde Anker Jørgensen og pegede på en gruppe mænd,
som holdt et gigantisk hjemmelavet banner med den populære påskrift.
Gårsdagens demonstranter var en broget skare. Til lyden af Billy Cross'
rockmusik, som ifølge den amerikanskfødte sanger selv er noget, man dog bør
takke USA for, vippede fodformede sko side om side med militærstøvler, udtrådte
kondisko, raffinerede damesko og skinnende blanke herresko med til musikken, og
begav sig så på vej gennem byen.
Det samme gjaldt i resten af landet, hvor antallet af demonstranter dog var
betydeligt mindre end i hovedstaden. 2.000 mennesker mødte således op til
demonstrationen i Århus, mens halvt så mange fandt vej til arrangementet i
Odense. Mens tusinder demonstrerede i København mod en krig i Irak, valgte kun
et par hundrede at lægge vejen forbi Rådhuspladsen, hvor den kurdiske
demonstration blev afholdt. Det samme gjorde sig gældende i Århus, hvor tallet
endda var lidt mindre.
Sevki Huseyin Kizilocak er tilfreds med dagens demonstrationer, men undrer sig
over det åbenlyse fravær af danskere uden kurdisk baggrund.
»Det undrer mig meget, at danskerne ikke deltager i vores demonstration.
For de fleste af de 6.000 demonstranter, som deltog i demonstrationen mod en
krig i Irak, siger jo, de er imod Saddam Hussein. Jeg tror tit, vores budskab
bliver misforstået. Vi er ikke proamerikanere. Vi har bare lidt under Saddam
Husseins regime i 30 år. Det er alt for længe.
Hvorfor kan danskerne ikke forstå det?«.
Kulturdebat: Intellektuelle boykotter Israel
Politiken 2 martf 2003, PS side 14
Et forslag om at afbryde alt
samarbejde mellem europæiske og israelske forsknings- og kulturinstitutioner i
protest mod Sharonregeringen har vakt voldsom debat i Frankrig og Italien, hvor
kritikere fremhæver, at de intellektuelles opgave tværtimod er at bygge bro og
skabe forståelse.
Af Thomas Harder
I april sidste år lancerede 120 universitetslærere og forskere fra hele Europa
en kampagne med det formål at iværksætte en boykot af ethvert samarbejde på europæisk eller nationalt niveau
med israelske forsknings- og kulturinstitutioner. Boykotten skal fortsætte, hed
det i den erklæring, der blev udsendt i London den 8. april, indtil »den
israelske regering retter sig efter FNs resolutioner og indleder seriøse
fredsforhandlinger med palæstinenserne.« Kampagnen har siden bredt sig via
e-mail og har givet anledning til megen polemik i flere europæiske lande.
I december blussede debatten for alvor op i Frankrig, da ledelsen af
universitetet Paris VII vedtog en udtalelse til fordel for boykotten.
Nogle franske intellektuelle, bl.a. filosoffen Bernard-Henri Lévy, reagerede
prompte ved at gøre opmærksom på farerne ved en sådan aktion, først og
fremmest risikoen for at give næring til antisemitiske synspunkter. Mange af
underskriverne gensvarede, at boykotten absolut ikke var udtryk for
antisemitisme, men derimod for afstandtagen fra Ariel Sharons regering.
Protesten var ikke rettet mod jøderne som sådan, men mod den israelske
regerings politik.
Nu er appellen også begyndt at cirkulere i Italien, hvor en del
universitetsfolk allerede har underskrevet den, men hvor den også er blevet
skarpt kritiseret i mange debatfora. Blandt dem, der har taget afstand fra
appellen, er Khaled Fouad Allam, der er lektor ved universitetet i Trieste, hvor
han forsker i de muslimske landes historie og institutioner. Khaled Fouad Allam
skrev i en kommentar i Torino-dagbladet 'La Stampa': »Jeg, der er araber og
muslim, er fuldstændig uenig i en sådan politik, ikke fordi jeg forsvarer
Sharon, hans regering eller dens politik, der fører til katastrofen, men fordi
jeg betragter en sådan brug af kulturen til politiske formål som yderst
farlig.« Khaled Fouad Allam fremfører fire argumenter imod boykotten: For det
første er den stat, som man vil protestere imod, ikke nogen abstrakt størrelse,
men derimod en samling enkeltpersoner, hvoraf en del er forskere, som i årevis
har samarbejdet med europæiske kolleger om projekter, som i mange tilfælde har
gjort det muligt for dem også at samarbejde med palæstinensiske kolleger.
Khaled nævner som eksempel et israelsk-palæstinensisk universitetstidsskrift,
der for nylig blev præsenteret på Torinos universitet.
For det andet vil en sådan boykot,
hvad enten initiativtagerne ønsker det eller ej, indirekte komme til at udpege
de israelske intellektuelle og universitetsfolk som ansvarlige for ulykkerne.
For det tredje vil en boykot ifølge
Khaled være udtryk for samme falske logik, som man f.eks. finder hos de kristne
europæere, der ikke vil tillade muslimerne at oprette moskeer i deres lande,
fordi nogle muslimske stater ikke tillader de kristne at bygge kirker. Khaled spørger
sig selv »i hvilket omfang de muslimske indvandrere kan betragtes som
ansvarlige for deres regeringers og hjemstaters handlinger.« Endelig, og det er
det alvorligste problem, vil en boykot
undergrave kulturens funktion som brobygger og skærpe konflikten »ved også i
Europa at trække symbolske grænser mellem jøderne og de andre, palæstinenserne
og de andre, araberne og de andre. De intellektuelles opgave i Europa såvel som
i Mellemøsten er netop at slå bro mellem dem, der ikke har mulighed for at
overskride samfundsmæssige, identitetsmæssige, geografiske og mentale grænser.«
Tilsvarende synspunkter finder man i et brev, også til La Stampa, fra en kreds
af lærere og forskere ved Torinos universitet, hvoriblandt Gian Enrico Rusconi,
der er professor i statsvidenskab og forfatter til en række væsentlige bøger
om det moderne Italiens institutioner og historisk- ideologiske værdigrundlag.
Ved at påtvinge Israel en kulturel
isolation vil man svække de moderate på begge sider og »gøre livet
vanskeligere for de israelske og palæstinensiske universitetslærere og
studerende, der anstrenger sig for sammen at opbygge en historie og en viden,
der er løsrevet fra nationalistiske og militaristiske ideologier. Ofte er det
netop dem, der drager nytte af et trekantsamarbejde med universiteter i de europæiske
lande.« Umberto Eco mindes i samme anledning (i sin klumme i ugemagasinet
'LEspresso'), at han engang i begyndelsen af 1960erne sammen med andre 'rettænkende
skønånder' blev inviteret til Spanien for at deltage i et debatmøde. »Først
afslog vi og sagde, at vi aldrig ville besøge et land, der blev styret af et
diktatur. Men så fik nogle spanske venner os til at skifte mening ved at
forklare os, at hvis vi rejste til Spanien, ville der, fordi vi var gæster
udefra, opstå en forholdsvis fri debat omkring os, og at vor tilstedeværelse
ville give de spaniere, der var modstandere af Francos diktatur, bedre mulighed
for at komme til orde. Deraf lærte jeg, at man må skelne mellem en regerings
politik (eller sågar en stats forfatning) og de kulturelle bevægelser, der rører
sig i det pågældende land.« thomas.harder@pol.dk