- Tilbage >¨

Tomme løfter
Igen er palæstinenserne blevet spist af med tomme løfter fra det såkaldte internationale samfund

I tirsdags havde den britiske premierminister Tony Blair indkaldt til en storstilet international konference, for at sætte gang i den strandede fredsproces mellem Israel og palæstinenserne.

Verdens nye og gamle pinger deltog. FN's generalsekretær Kofi Annan var en af dem, der kastede glans over konferencen. Det samme gjorde USA's nye udenrigsminister Condoleezza Rice og EU's udenrigsminister Javier Solana.

Den nyvalgte palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas var der selvfølgelig også forstås. Men der var ingen Ariel Sharon, ikke en eneste repræsentant fra Israel havde Sharon sendt.

Det havde såmænd heller aldrig været meningen, men de følger med fra sidelinjen, bedyrede Tony Blair.

Korttids-hukommelsen har det tilsyneladende ikke så godt hos den britiske regeringsleder. Det er ikke længe siden, Blair var på turne i Mellemøsten med invitationer til konferencen. Her fik han blankt nej fra Ariel Sharon.

Det var en taktisk genistreg, fordi hele konferencens fokus nu blev rettet mod den ene part i konflikten - mod palæstinenserne. Mens besættelsesmagten Israel, der er nøglen til en løsning af konflikten, blev væk.

Presset blev ensidigt lagt på Mahmoud Abbas. Han skal opbygge såkaldte demokratiske institutioner. Han skal overbevise de militante palæstinensere om, at de skal aflevere deres våben, mens israelske tanks nærmest står i deres baghave - det skal oven i købet ske til en amerikansk officer. Abbas skal afskaffe korruption. Så vil Vesten støtte en bæredygtig selvstændig palæstinensisk stat.

Hvad Israel skal står hen i det uvisse - de var jo ikke med.

En fredsløsning er ikke kommet et skridt nærmere med denne skinkonference. Tværtimod bliver det endog meget vanskeligt for Abbas at sælge denne proces, som er designet i USA. Og det er akkurat det, der er meningen. Konflikten skal ikke løses - USA har brug for permanent uro i Mellemøsten for at retfærdiggøre sin militære tilstedeværelse tæt på oliekilderne.

Det såkaldte internationale samfund kunne ellers med få midler sætte tommelskruerne på Ariel Sharon. Det kræver blot, at USA og EU smækker pengekassen i samt isolerer Israels regering og det israelske erhvervsliv.

Indfør internationale sanktioner mod Israel indtil landet overholder FN's resolutioner, som blev vedtaget for snart 40 år siden. Det er det eneste, der kan bane vejen for en varig fredsløsning. Mere kompliceret behøver det ikke at være.

Det ved både EU og USA. Det er nemlig gjort tidligere, da apartheidstyret i Sydafrika skulle fældes.

Israel må trække sig tilbage fra alle de besatte områder - inklusive Golan-højderne, som Israel har annekteret fra Syrien. Det er første skridt mod en fredsløsning.