- Tilbage >

På nettet den 12/01/2004 kl. 01:00    Fyens Stiftstidende

 Annonce
Klik for at se billedet i stor størrelse
Henning Paaske Jensen
 CITAT
"Fred uden opfyldelse af palæstinensernes rettigheder er en illusion."

Stop apartheid Israel

 

Af Henning Paaske Jensen,
Højvang 67, Odense N.

Gør man status ved årsskiftet, bliver det klart for stadigt flere, at Israel er en apartheidstat, som ønsker at kolonisere endnu mere land.

Udbygningen med apartheid-muren er i fuld gang, mens dødspatruljerne intensiverer deres hærgen i flygtningelejrene. Sharons julebudskab og det, medierne kalder en rolig periode, er fulgt op med nye ideer om udbygning af de besatte Golanhøjder.

Sharons "ensidige fredsplan" for nykolonisering med inddragelse af store dele af Vestbredden. En plan, han er i fuld gang med at føre ud i livet, mens USA, EU og Danmark ser på.

USA er Israels garant for deres fremfærd, og de forbehold, USA har fremført, har mest været af kosmetisk karakter. EU er Israels største samhandelspartner. I stedet burde Israel boykottes totalt som apartheid Sydafrika blev det.

Israels handlinger i december måned viser endnu tydeligere, at talen om sikkerhed er et figenblad for stadig større ekspansion, og at Israel er en pariastat, som er fløjtende ligeglad med konventioner og FN-påbud.

De diskuterer højere og højere, at palæstinensere i Israel udgør et problem. For det zionistiske Israel er det forfærdeligt, hvis hver enkelt indbygger skulle have samme rettigheder.

Eller endnu værre, hvis Israel opfylder sin FN-påbudte pligt om at give flygtninge ret til tilbagevenden.

Tingene bliver vendt på hovedet. Det er ikke besætteren, som er problemet, men den besatte, som ikke vil accepterer kollektiv afstraffelse, snigmord, ydmygelser, afgivelse af endnu mere land og reel national selvbestemmelse.

Fred uden opfyldelse af palæstinensernes rettigheder er en illusion. Enhver fredsaftale, som ikke bygger på palæstinensernes fulde rettigheder, men som faktisk bygger på at kontrollere det palæstinensiske folk, vil aldrig kunne holde, uanset hvor mange ekspræsidenter og eksudenrigsministre, der anbefaler. Det gælder også "Genéveaftalen", som Sharon fordømmer, men arbejder i ly af, fordi en sådan plan med afskrivelse af bl.a. palæstinensernes ret til tilbagevenden, er med til at undergrave den palæstinensiske enhed.Til toppen

Lige nu er han i fuld gang med at omdanne og opdele Vestbredden til ghettofængsler som Warzawaghettoen i Polen.

Genéveaftalen blev offentliggjort med pomp og pragt ved en ceremoni 1. december, hvor medierne har overgået hinanden i lovord og fokusering: Her var løsningen. En mediemanipulation af dimensioner. Det, der ikke er kommet frem i disse medier, er, at det palæstinensiske folk gennem udtalelser og manifestationer og meningsmålinger siger klart nej til at afskrive deres legitime rettigheder med retten til tilbagevenden og at leve som undersåtter i israelsk dominerede enklaver.

Der må nu udvikles et bredt folkeligt pres for at stoppe apartheid Israel og deres fordrivelsesmur. Apartheid-muren må rives ned, som påbudt af FN.