- Tilbage -

SiD´s repræsentantskab mandag d. 8. april 2002

 

UDTALELSE Konflikten i Palæstina.

 

Den vold, som vi har været vidne til i det 1 1/2 år, den anden intifada har varet, kan ikke fortsætte. Der må nu findes en løsning på konflikten i Palæstina, og det påhviler altid den stærkeste at skabe grundlaget for at etablere freden, således at det

palæstinensiske folk får mulighed for at genoptage et normalt liv samt deltage i videreudviklingen af det palæstinensiske selvstyre og dermed opfylde de mange FN- resolutioner og Oslo-aftalen.

SiD har siden midten af 90'erne haft et udviklingssamarbejde sammen med PGFTU, den palæstinensiske fagbevægelse, og vi har set, at fagbevægelsen -på trods af de besværligheder, der har været - har kunnet spille en rolle i demokratiseringen og udviklingen af menneskerettigheder og faglige rettigheder i Palæstina.

Disse fremskridt blev stoppet ved den fornyede optrapning af konflikten i september

2000. Konsekvensen har været, at hundredetusinder af palæstinensiske arbejdere ha r mistet deres beskæftigelse, både de som arbejdede i Palæstina og i Israel. Der skal

ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad det betyder for disse familier, at de ikke har mulighed for at skabe sig et eksistensgrundlag gennem deres beskæftigelse. I stedet for at samarbejde med fagbevægelsen i at skabe en fredelig udvikling i Palæstina har

den israelske regering valgt at bombe PGFTU's hovedkvarter i Nablus på Vestbredden.

Den stigende voldsspiral må stoppes nu, og det kan kun gøres, hvis følgende krav opfyldes:

Den stærkeste - altså Israel - må tage initiativ til at skabe grundlaget for

fredsforhandlinger med det klare mål at udvikle det politiske selvstyre til en demokratisk fri og uafhængig stat. Der må øjeblikkeligt ske tilbagetrækning fra de besatte områder (Vestbredden og Gaza), og der må øjeblikkeligt sættes stop for nye bosættelser. En forhandlingsløsning må også inkludere løsningen af Jerusalems status i en fremtidig palæstinensisk og israelsk stat.

Alle demokratiske kræfter i det internationale samfund, Danmark og EU og USA, må

lægge det optimale pres på den israelske regeringsleder Ariel Sharon for at tvinge ham til at stoppe voldsudgydelserne og sætte sig til forhandlingsbordet. Udgangspunktet for disse forhandlinger må være resultaterne af Oslo-aftalen og FN's sikkerhedsråds resolutioner, ligesom forslagene til en fredsplan fra de arabiske lande bør indgå i forhandlingerne. For at presse Israel til at optræde med et menneskeligt ansigt må bl.a. EU landene overholde de internationale konventioner om forbud mod import af varer fra besatte lande. ., ,.

 

Hvis ikke der ikke omgående sker fremskridt i forhold til at finde en forhandlingsløsning, vil SiD anbefale boykot ikke kun af varer fra bosættelserne ide besatte områder, men også israelske varer. SiD vil i givet fald arbejde aktivt i forhold til denne boykot, bl.a. gennem de internationale organisationer, vi er tilsluttet.

Vi skal opfordre den danske regering til sammen med EU-Iandene at arbejde for en hurtig fred i Palæstina. Der er brug for klare meldinger fra den danske regering, vi har ikke brug for de skiftende meldinger, der er kommet ide senere dage.

Når freden er skabt, er det vigtigt, at Danmark fortsætter den bistand, der tidligere er givet til civilsamfundets organisationer i Palæstina. Kun gennem en styrkelse af bl.a.

faglige organisationer kan der bidrages til at skabe en varig demokratisk udvikling af en palæstinensisk stat.

 

SiD´s repræsentantskab mandag d. 8. april 2002