- Tilbage >

Palæstina Fredsvagter

19. maj 2004

Haster:
Protestér mod israelske krigsforbrydelser mod civile i Rafah, Gaza.

18. maj 2004: Billeder af sorg og ødelæggelse i Rafah

Vi opfordrer alle til at kræve øjeblikkelig handling for at stoppe det israelske militærs angreb mod flygtningelejren Rafah i Gaza.
Israel er i gang med at begå alvorlige krigsforbrydelser uden at det har konsekvenser:

1.100 palæstinensere mistede i løbet af de første ti dage i maj deres hjem da 131 beboelsesejendomme i Gaza blev ødelagt.

På blot fem dage blev yderligere 1.097 palæstinensere hjemløse, som følge af fortsatte israelske operationer.

Størstedelen af maj måneds husødelæggelser er sket i Rafah. Her har over 14.000 mennesker mistet deres hjem siden Intifadaens start

Den 13. maj 2004 dræbte israelske styrker 12 palæstinensere i Rafah heriblandt et barn og sårede mindst 20 andre.

Den 15. maj blev yderligere 2 dræbt, 10 såret og 80 huse ødelagt i Rafah.

Den 18. maj, resulterede fortsatte israelske operationer i yderligere 20 dræbte palæstinensere, heriblandt 2 børn.


(Kilde: PCHR/UNRWA)



Den israelske forsvarsminister Shaul Mofaz udtaler, at den pågående invasion kaldet "Operation Regnbue" vil fortsætte så længe Israel finder det nødvendigt.

Verden har ikke brug for et nyt Jenin.
Det Rafah oplever i disse dage og nætter minder alt for meget om de grusomheder, vi var vidne til for to år siden.

Vi opfordrer derfor alle uanset hvem de er, til at fordømme og reagere mod den israelske invasion i det sydlige Gaza.

M.v.h.

Gitte Rasmussen
Palæstina Fredsvagter

http://www.palestinafredsvagter.dk/