Af Jens Hagn-Meincke, Havnegade 4, Svendborg
(Læserbrev Fyens Stiftstidende 23. februar 04 )
Afvist: TV2/Fyn besøgte fornylig asylcentret i Hjallese. Her sidder en flok palæstinensere, der ligesom andre palæstinensere på danske asylcentre er havnet i et tomrum: deres ansøgning om asyl er afvist, og de kan ikke sendes tilbage, hvor de kom fra. Den nærmeste sammenligning er, at de - børn som voksne - har fået en tidsubestemt fængselsdom i et åbent fængsel.
Deres ansøgning om asyl er behandlet. De har fået afslag. De har accepteret, at de skal sendes tilbage. Men É de kan ikke sendes tilbage til, hvor de kom fra, fordi regeringen i de pågældende lande ikke vil modtage dem. Den situation er der taget højde for. Udlændingelovens § 9 stk. 2-4 giver mulighed for asyl, hvis "udsendelse ikke har været mulig i mindst 18 måneder".
Et asylcenter er indrettet med henblik på, at asylansøgere har et sted at opholde sig, mens deres sag behandles. Der er tre kvadratmeter pr. beboer til bolig, og fælles bade- og køkkenfaciliteter. Som regel er forholdene udmærkede, forudsat at opholdet er af kortere varighed. Men det er ikke de fysiske rammer, der gør opholdet på et asylcenter til en belastning - det er ventetiden. Behandlingen af asylsager tager nemlig som hovedregel alt, alt for lang tid.
For fire af palæstinenserne i Hjallese drejer det sig om fire-fem år! Hvor det burde være fire-fem måneder. Det værste er usikkerheden! Man kan ikke planlægge sin fremtid. Er man voksen, må man ikke arbejde. Er man ung kan man ikke uddanne sig. Er man barn, ved man ikke, hvor man skal vokse op og med hvilket sprog. I fem år?
Nogle af disse palæstinenseres sag blev rejst i Folketinget af Søren Søndergaard 20/11 sidste år. Ministeren svarede intetsigende og uforpligtende. Siden er intet sket!
Jeg anklager Udlændingestyrelsen for at behandle de pågældende umenneskeligt.
Jeg anklager ministeren på området, Bertel Haarder, for at være ansvarlig og for bevidst at behandle så mange asylansøgere som muligt så dårligt som muligt for at nedsætte antallet af fremtidige asylsøgere mest muligt.
Jeg opfordrer Amnesty International til at kigge nærmere på sagerne