Muren
koster spædbørn livet
S og SF kritiserer regeringens forsøg på
at stoppe Haag-domstolens behandling af sagen om apartheidmuren
Dagbladet Arbejderen
7/2-2004
En ny rapport det palæstinensiske
sundheds-institut (HDIP) dokumenterer nye dramatiske konsekvenser af
Israels forhadte apartheidmur. Allerede nu har muren og israelske vejspærringer
kostet 33 spædbørn livet.
I 33 situationer har den israelske indespærring af palæstinensiske områder
medført, at fødende kvinder ikke kunne komme frem til et hospital. De
har været nødt til at føde ved check-pointet. Det fik i de nævnte
tilfælde den konsekvens af børnene døde.
"Dette er intet andet end barnemord", skriver Teddy John-Frank
i den svenske avis Proletären.
Rapporten anfører, at når muren er bygget færdig, så vil mellem
700.000 og 800.000 palæstinensere være afskåret sygehuse, skadestuer
og klinikker.
Så store byer som Jenin og Tulkarem bliver enklaver uden adgang til et
sundhedsvæsen. Områder nord og syd for byen Qalqilia er allerede i dag
i den situation, står der i rapporten fra HDIP.
Blandt rapportens forfattere er den anerkendte palæstinensiske læge
Mustafa Barghouti som konkluderer, at muren vil medføre et måleligt
fald i palæstinensernes gennemsnitlige levetid.
I denne situation forsøger den danske regering af forhindre, at FN's
domstol i Haag tager stilling til om muren byggers i strid med
international ret, sådan som Dagbladet Arbejderen skrev i går.
Den danske professor i folkeret, Ole Ospersen, er ikke i tvivl: Når et
land bygger en mur inde på et andet lands territorium, så er det et åbenlyst
brud på international ret, sagde Espersen i forgårs til Radioavisen.
Den danske regerings medvirken til at stoppe Haag-domstolens behandling
af sagen har vakt undren og vrede hos SF og Socialdemokratiet, som nu kræver
en forklaring af udenrigsminister Per Stig Møller i Udenrigspolitisk Nævn.
Udenrigsministeren har begrundet ønsket om at stoppe Haag-domstolen med
at en kendelse kan skade mulighederne for en fredelig løsning:
- Hvad er det for noget vrøvl siger SF's Margrethe Auken til Information.
Hun mener tværtimod, at forsøget på at stoppe Haag-domstolen kan udløse
vold:
- Det her lokker jo i den grad folk til at blive selvmordsbombere, for
det er det eneste, de kan få verden til at reagere på.
/mogo
|