Israel tillades at besætte, plyndre og flytte grænser
Tale ved Samer Abdul Rahman den 19. marts 2005 i Odense
I over et halvt år har presset fra vesten og især USA været stor for at få Syrien til at leve op og gennemføre en enkel FN-resolution, nemlig resolution nr. 1559 for at trække dens fremmede styrker ud af Libanon. Men vesten og endnu en gang USA har været ret tilbageholden med at få dens nærmeste allierede i Mellemøsten til at leve op til de FN resolutioner som er vedtaget omkring den. Jeg behøver ikke at nævne navne, men det første bogstav er Israel, som ikke i et halvt år har fået frit spillerum, men som i mere end et halvt århundrede har ignoreret alle FN resolutioner.
Irak som i sidste ende gennemførte de FN-resolutioner som blev vedtaget mod den, endte til sidst med at blive invaderet, besat og plyndret, og denne plyndring foregår stadig i dække under ulovlige kontrakter og illegitime valg.
Men Israel får fortsat lov til at besætte, plyndre, ødelægge, myrde, terrorisere, flytte grænser og jeg kan nævne mange flere ting, men så vil den her tale aldrig få en ende, men i bund og grund er det alle sammen forbrydelser og overtrædelser mod enhver FN-resolution som er vedtaget, enhver fredsaftale og menneskerettighedskonvention underskrevet og simpel human logik og adfærd. Og har vi en gang set eller hørt andet end lidt halvhjertet kritik fra vesten og USA, Nej....
Der er og burde ikke være forskel på lande som er skyldige i disse forbrydelser og brud eller mangel på gennemførelse af FN-resolutioner. Vi vil se den samme handling som vi har set det gennem historien, og som vist nok er den typiske vestlige holdning når disse forbrydelser begås af en stat, sådan som det har vist sig tidligere at være tilfældet med Libyen, Irak og måske også snart Syrien, nemlig at isolere landene økonomisk og politisk gennem lammende boykotts som kun har bragt død over uskyldige med sig.
Nej, Israel får lov til at diktere dagsordenen og hvis kritikken, som ikke nærmer sig sandheden, er lidt for hård efter Israels smag, jamen så kan man risikere at blive stemplet som anti-semit, nazist eller simpelthen fyret fra sit embede.
Jeg kan jo stå her og remse en hel masse ting osv., men det er jo ting som de fleste af os i denne forsamling er udmærket klar over, men jeg vil også benytte den sidste del her til at forslå hvad der kan gøres mod denne problematik. På trods af at vi er en del der er organiseret og mødes på ny og næ for at gå imod strømmen af tavshed og ignorering, så er vi tilsynsladende ikke nok til at blive hørt. Jeg vil opfordre de af jer som ikke er medlem af nogen diskussionsgruppe, forum og lignende som behandler og oplyser om disse emner til at opsøge disse grupper og komme til møderne, for sådan viser vi en endnu større solidaritet og en stærkere front mod denne tilsynsladende ignorerings-politik som foregår. Vi, den lille mand og kvinde på gaden skal få vores stemmer endnu stærkere igennem til først og fremmest vor folkevalgte, men også til hele verden for at få dem til at åbne øjnene og tage et stærkere standpunkt mod Israels brutaliteter og brud på regler og love, menneskerettigheder og resolutioner, allesammen værdier som hele den vestlige verden prøver at påtvinge andre, men som den selv og dens allierede ikke engang respekterer når det kommer til deres egne grænser.