Israel frygter apartheid-isolation og
sanktioner
USA lider med Israel og frygter sin
egentlige rolle udstillet
FNs generalforsamlings fordømmelse af apartheidmuren, og dets overdragelse af
murens legalitet til høring og udtalelse i den internationale domstol i Haag,
har skabt store panderynker i Israel og USA - ikke mindst i Israel.
Det sker mens Haag domstolen i denne måned indsamler materiale om murens
legalitet fra de berørte parter for at starte op på behandlingen af sagen den
23. februar.
For Israel er det ikke let at forsvare en handling, som ikke kan forsvares:
Opbygning af en adskillelsesmur langt inde på ulovlig besat område, til
”forsvar” for udviklingen af ulovlige bosættelser. Altsammen under påskud
”af hensynet til sikkerheden”.
Som en del af en modkampagne har Israel nu givet apartheidmuren navneforandring
til: ”et hegn imod terror ”, som en del af ”USA's såkaldte kamp mod
terror”, i stedet for blot et sikkerhedshegn.
Israel frygter, at Haag domstolen, som har en rådgivende funktion, skal komme
med en afgørelse, der går dem imod, og at Haag behandlingen vil kunne bane vej
for en international anti-apartheid kampagne:
”Der er en fare for, at vi vil blive udsat for en international boykot, som
det var tilfældet i Syd Afrika regimet, før det faldt sammen”, udtalte
justitsminister Tommy Lapid for nylig under et kabinetsmøde.
Derfor lagde han op til at ændre på apartheidmurens rute, en rute som vil
inddrage 50 pct. af Vestbredden og sønderdele Vestbredden i enklaver. Enklaver
som giver klare associationer til bantustans (homelands) i Sydafrika under
apartheid og til Warzava-ghettoerne under 2. verdenskrig.
I et forsøg på at inddæmme kritikken. overvejer regeringen nu, om der skal
ske få taktiske og kosmetiske justeringer, der ikke vil ændre grundlæggende
ved indlemmelsen af de store landområder og ghettoriseringen,
Israel og USA's modstand mod Haag domstolen
Israel er også gået i gang med at søge at opbygge en modstand imod Haag
domstolen vedrørende dens relevans og gyldighed, og søger opbakning til det især
hos USA. Begge parter er jo også eksperter i dobbeltstandard. International ret
gælder ikke for dem. USA har også en klar interesse i at gå imod Haag
domstolens ret til at udtale sig om muren. Fordi det vil kunne betyde at USA's
besættelser af bl.a. Irak og Afghanistan, under påskud af kamp mod terrorisme,
vil kunne blive udsat for samme behandling. Det er ikke så sært, at Sharon
igen er inviteret til snarligt besøg i det Hvide Hus. Der må nu lægges en
strategi for ”damage control” – inddæmning for mindst mulig skade ved
Haag domstolen.
I ord har USA ytret betænkeligheder ved apartheidmuren, men det har været betænkeligheder
uden vægt. USA forstod at stemme imod, som et af de eneste lande ved siden af
Israel, da muren blev fordømt af FNs generalforsamling og da muren senere blev
overdraget til høring i Haag. I sin tale til nationen forstod Bush også behændigt
at gå helt udenom opbygningen af apartheidmuren, på trods af Bush tidligere
har talt om, at muren med dens placering ikke fremmer freden i området.
Hovedproblemet er iflg. USA palæstinensisk ”terror”. En fællesbetegnelse
for enhver form for væbnet kamp mod den israelske besættelsesmagt. En
eliminering af det palæstinensiske folks legitime ret til at reagere imod deres
israelske besættere.
Er der nogen, der står sammen er det klonerne i USA og Israel.
Tidligere forlød det, at både Israel og USA en overgang overvejede helt at
boykotte Haag domstolen. Men dette er forladt nu af angst for konsekvenserne.
I stedet vil Israel forsøge at få USA's opbakning til at argumentere imod
domstolens myndighed i denne sag, forsvare murens lovlighed og føre en kampagne
imod selve Haag domstolen. Om Israel vil kunne sikre en åben opbakning fra
USA's side til muren og dens placering som en ”anti-terror mur ligger ikke
klart. Hovederne er lagt i blød.
Apartheid muren led i en større plan?
Israel har også i truende vendinger advaret Jordan mod at støtte op om den
internationale kampagne mod muren.
Jordan føler med rette, at presset mod dets grænse vil tage til, efterhånden
som livsbetingelserne i ghettoerne bliver mere og mere utålelige.
Ja, en af Sharons ministre, er da også kommet med en udtalelse om, at der i
stedet måtte kunne etableres en stat for palæstinenserne i Nord Jordan.
Frygten for at Israel gennem terror, ydmygelser og henrettelser gør tingene så
uudholdelige, at der på Vestbredden opstår en flygtninge strøm ind i Jordan
er ikke hentet ud af den blå luft. Ghettoriseringen af Vestbredden passer alt
for godt ind i Sharons gamle plan om et Stor Israel over til Jordan floden, og
at han har indbygget forhåbninger om ”transfer”/fordrivelse af palæstinenserne
til Jordan. Indespæringen af palæstinenserne på Vestbredden i Ghettofænglser
kan meget vel være 1. led i planen.
Israels dilemma
For Israel er der en berettiget frygt for at mur-sagen i Haag ikke kun vil berøre
Israel i forhold til apartheidmuren, men inddrager Israels ulovlige bosættelser
og hele den illegale besættelse siden 67.
Deres store dilemma er, at de har store koloniseringsplaner, men at de modsat
ikke længere kan gennemføre disse aggressionsplaner i ly af holocaust, som de
tidligere har kunnet. Israels sympati kredit er ved at være brugt op. Israels
fremfærd i de besatte områder og senest udbygningen af apartheidmuren møder
massiv modstand internationalt. Der er sket et så voldsom skred i holdningen
blandt verdens befolkninger imod Israels fortsatte kolonisering, at israels
sidste kort nu er massivt at forsøge og gøre enhver form for modstand imod
Israels politik lig med at være antisemitisk. Og hvis det er jøder, der fremfører
modstanden mod denne eventyrpolitik, ja, så er de selvhadere og nærmest forrædere
Det er med rette Israel frygter retssagen i Haag. Ikke blot på grund af
domstolen og dens mulige kendelse, men fordi sagsbehandlingen vil kunne udnyttes
til en kraftig international styrkelse af kampagnen for at få revet
apartheidmuren ned. Det første led i helt at fjerne Israels bosættelser og besættelse.
Israels frygt for en anti-apartheidkampagne som mod Syd Afrika er slet ikke
ubegrundet:
Man kan måske stille spørgsmålet: Ikke om en sådan international kampagne
kommer, men snarere hvornår det sker indenfor en overskuelig tidshorisont.
For intet tyder på at Israel hjulpet af USA frivilligt trækker følehornene
til sig men fortsætter deres inddæmning og fængsling af palæstinenserne
Det er spørgsmålet om fuldbyrdelsen af en sådan aggression, med færdigbygning
af apartheid muren på trods af verdenssamfundets massive fordømmelse, ikke vil
betyde at den internationale anti-wall kampagne forbindes med en international
anti- apartheidkampagne for Israels totale isolation og boykot.
Hvis Haag domstolen skal have nogen autoritet tilbage vil den have svært ved
ikke at udtale sig imod den ulovlige apartheid mur. En sådan markering vil
meget vel kunne udløse en international apartheid kampagne mod Israel, hvis det
ikke allerede er sket inden.
Men domstolens behandling kan sagtens tage både måneder og år mens muren
udbygges og færdiggøres inden for kort tid.
Her og nu må den internationale kampagne for at stoppe og rive apartheid muren
ned have fuld opmærksomhed og forbindes med Haag domstolens behandling af sagen.
Internationalt vil kravet lyde stadig højere: Stop apartheid Israel - Riv muren
ned!
Henning Paaske Jensen
26.01.04