- Tilbage >

Israel frygter apartheid-isolation og sanktioner

USA lider med Israel og frygter sin egentlige rolle udstillet

FNs generalforsamlings fordømmelse af apartheidmuren, og dets overdragelse af murens legalitet til høring og udtalelse i den internationale domstol i Haag, har skabt store panderynker i Israel og USA - ikke mindst i Israel.

Det sker mens Haag domstolen i denne måned indsamler materiale om murens legalitet fra de berørte parter for at starte op på behandlingen af sagen den 23. februar.
For Israel er det ikke let at forsvare en handling, som ikke kan forsvares: Opbygning af en adskillelsesmur langt inde på ulovlig besat område, til ”forsvar” for udviklingen af ulovlige bosættelser. Altsammen under påskud ”af hensynet til sikkerheden”.
Som en del af en modkampagne har Israel nu givet apartheidmuren navneforandring til: ”et hegn imod terror ”, som en del af ”USA's såkaldte kamp mod terror”, i stedet for blot et sikkerhedshegn.

Israel frygter, at Haag domstolen, som har en rådgivende funktion, skal komme med en afgørelse, der går dem imod, og at Haag behandlingen vil kunne bane vej for en international anti-apartheid kampagne:
”Der er en fare for, at vi vil blive udsat for en international boykot, som det var tilfældet i Syd Afrika regimet, før det faldt sammen”, udtalte justitsminister Tommy Lapid for nylig under et kabinetsmøde.

Derfor lagde han op til at ændre på apartheidmurens rute, en rute som vil inddrage 50 pct. af Vestbredden og sønderdele Vestbredden i enklaver. Enklaver som giver klare associationer til bantustans (homelands) i Sydafrika under apartheid og til Warzava-ghettoerne under 2. verdenskrig.

I et forsøg på at inddæmme kritikken. overvejer regeringen nu, om der skal ske få taktiske og kosmetiske justeringer, der ikke vil ændre grundlæggende ved indlemmelsen af de store landområder og ghettoriseringen,


Israel og USA's modstand mod Haag domstolen

Israel er også gået i gang med at søge at opbygge en modstand imod Haag domstolen vedrørende dens relevans og gyldighed, og søger opbakning til det især hos USA. Begge parter er jo også eksperter i dobbeltstandard. International ret gælder ikke for dem. USA har også en klar interesse i at gå imod Haag domstolens ret til at udtale sig om muren. Fordi det vil kunne betyde at USA's besættelser af bl.a. Irak og Afghanistan, under påskud af kamp mod terrorisme, vil kunne blive udsat for samme behandling. Det er ikke så sært, at Sharon igen er inviteret til snarligt besøg i det Hvide Hus. Der må nu lægges en strategi for ”damage control” – inddæmning for mindst mulig skade ved Haag domstolen.

I ord har USA ytret betænkeligheder ved apartheidmuren, men det har været betænkeligheder uden vægt. USA forstod at stemme imod, som et af de eneste lande ved siden af Israel, da muren blev fordømt af FNs generalforsamling og da muren senere blev overdraget til høring i Haag. I sin tale til nationen forstod Bush også behændigt at gå helt udenom opbygningen af apartheidmuren, på trods af Bush tidligere har talt om, at muren med dens placering ikke fremmer freden i området.
Hovedproblemet er iflg. USA palæstinensisk ”terror”. En fællesbetegnelse for enhver form for væbnet kamp mod den israelske besættelsesmagt. En eliminering af det palæstinensiske folks legitime ret til at reagere imod deres israelske besættere.
Er der nogen, der står sammen er det klonerne i USA og Israel.

Tidligere forlød det, at både Israel og USA en overgang overvejede helt at boykotte Haag domstolen. Men dette er forladt nu af angst for konsekvenserne.
I stedet vil Israel forsøge at få USA's opbakning til at argumentere imod domstolens myndighed i denne sag, forsvare murens lovlighed og føre en kampagne imod selve Haag domstolen. Om Israel vil kunne sikre en åben opbakning fra USA's side til muren og dens placering som en ”anti-terror mur ligger ikke klart. Hovederne er lagt i blød.


Apartheid muren led i en større plan?

Israel har også i truende vendinger advaret Jordan mod at støtte op om den internationale kampagne mod muren.
Jordan føler med rette, at presset mod dets grænse vil tage til, efterhånden som livsbetingelserne i ghettoerne bliver mere og mere utålelige.
Ja, en af Sharons ministre, er da også kommet med en udtalelse om, at der i stedet måtte kunne etableres en stat for palæstinenserne i Nord Jordan.

Frygten for at Israel gennem terror, ydmygelser og henrettelser gør tingene så uudholdelige, at der på Vestbredden opstår en flygtninge strøm ind i Jordan er ikke hentet ud af den blå luft. Ghettoriseringen af Vestbredden passer alt for godt ind i Sharons gamle plan om et Stor Israel over til Jordan floden, og at han har indbygget forhåbninger om ”transfer”/fordrivelse af palæstinenserne til Jordan. Indespæringen af palæstinenserne på Vestbredden i Ghettofænglser kan meget vel være 1. led i planen.


Israels dilemma

For Israel er der en berettiget frygt for at mur-sagen i Haag ikke kun vil berøre Israel i forhold til apartheidmuren, men inddrager Israels ulovlige bosættelser og hele den illegale besættelse siden 67.
Deres store dilemma er, at de har store koloniseringsplaner, men at de modsat ikke længere kan gennemføre disse aggressionsplaner i ly af holocaust, som de tidligere har kunnet. Israels sympati kredit er ved at være brugt op. Israels fremfærd i de besatte områder og senest udbygningen af apartheidmuren møder massiv modstand internationalt. Der er sket et så voldsom skred i holdningen blandt verdens befolkninger imod Israels fortsatte kolonisering, at israels sidste kort nu er massivt at forsøge og gøre enhver form for modstand imod Israels politik lig med at være antisemitisk. Og hvis det er jøder, der fremfører modstanden mod denne eventyrpolitik, ja, så er de selvhadere og nærmest forrædere

Det er med rette Israel frygter retssagen i Haag. Ikke blot på grund af domstolen og dens mulige kendelse, men fordi sagsbehandlingen vil kunne udnyttes til en kraftig international styrkelse af kampagnen for at få revet apartheidmuren ned. Det første led i helt at fjerne Israels bosættelser og besættelse.

Israels frygt for en anti-apartheidkampagne som mod Syd Afrika er slet ikke ubegrundet:
Man kan måske stille spørgsmålet: Ikke om en sådan international kampagne kommer, men snarere hvornår det sker indenfor en overskuelig tidshorisont.
For intet tyder på at Israel hjulpet af USA frivilligt trækker følehornene til sig men fortsætter deres inddæmning og fængsling af palæstinenserne

Det er spørgsmålet om fuldbyrdelsen af en sådan aggression, med færdigbygning af apartheid muren på trods af verdenssamfundets massive fordømmelse, ikke vil betyde at den internationale anti-wall kampagne forbindes med en international anti- apartheidkampagne for Israels totale isolation og boykot.

Hvis Haag domstolen skal have nogen autoritet tilbage vil den have svært ved ikke at udtale sig imod den ulovlige apartheid mur. En sådan markering vil meget vel kunne udløse en international apartheid kampagne mod Israel, hvis det ikke allerede er sket inden.
Men domstolens behandling kan sagtens tage både måneder og år mens muren udbygges og færdiggøres inden for kort tid.

Her og nu må den internationale kampagne for at stoppe og rive apartheid muren ned have fuld opmærksomhed og forbindes med Haag domstolens behandling af sagen.
Internationalt vil kravet lyde stadig højere: Stop apartheid Israel - Riv muren ned!

Henning Paaske Jensen
26.01.04