Israel dræber Hamas-lederen sheik Yassin
DR
| 22. marts 2004 10:44 Udland |
| Israel dræber Hamas-lederen sheik Yassin |
|
|
|||||||||||||||||||||||
Den
åndelige leder og grundlægger af den militante palæstinensiske gruppe
Hamas, sheik Ahmed Yassin, blev tidligt i morges dræbt under et
israelsk missilangreb i Gazastriben.
Det skete som en gengældelse for de 10 civile israelere, der sidste søndag blev dræbt af et dobbelt palæstinensisk selvmordsangreb i den israelske havneby Ashdod. Israelerne angreb Yassins bil med tre missiler fra en helikopter, da han forlod en moske ikke langt fra sit hjem i Gazastriben. Seks andre blev dræbt ved angrebet,
heriblandt Yassins to assistenter, der var med i bilen.
CNN's producer Talal Aburahnn rapporterer, at beskeden om den åndelige leders død blev erklæret fra moskeernes minareter, som opfordrer palæstinenserne til at protestere på gaderne. Den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, fordømte øjeblikkeligt angrebet, og erklærede tre dages landesorg. Hamas lover hævn Hamas har øjeblikkelig svoret hævn og erklæret, at Israels premierminister, Ariel Sharon, "har åbnet dørene til Helvede, og intet forhindrer os i at kappe hovedet af ham". I en første reaktion kalder den palæstinensiske premierminister, Ahmed Qurei, henrettelsen for "en farlig og kujonagtig" handling. Vold mod besættelse Den delvist blinde og lamme Yassin grundlagde Hamas i 1987. Han er den mest højtstående militante palæstinenser, Israel har dræbt i de tre seneste års konflikt mellem Israel og palæstinenserne. Yassin har stået for den linje, at palæstinenserne ikke har andet valg end at reagere voldeligt mod den israelske besættelse af Gazastriben og Vestbredden. Yassin kaldte det ifølge AFP for berettiget, da to teenagere 14. marts gennemførte et dobbelt selvmordsangreb i den israelske havneby Ashdod, hvor 10 civile blev dræbt og 20 andre såret. Israel indledte en offensiv i Gaza-striben imod militante Hamas-medlemmer angrebene. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||