ISRAEL-PALÆSTINA: I går var det 38 år siden, at Israel besatte de besatte
områder Vestbredden, Gaza og Golan, og en løsning er ikke nært forestående.
Vi er mange, der har opfattelsen af, at Israel ikke ønsker at afgive de besatte
områder frivilligt.
Når forholdet mellem israelere og palæstinensere hastigt udviklede sig i negativ
retning, skyldes dette først og fremmest konfiskeringen af jord og etableringen
af jødiske bosættelser.,
Når jeg mener, at Israel ikke ønsker at afgive de besatte områder, er dette
begrundet i Sharons afvisende holdning, og alle israelske reaktioner har været
en fuldstændig afvisning af grænserne fra 1967, forkastelse af muligheden for
oprettelse af en palæstinensisk stat, nægtelse af stop for bosættelser,
afvisning af bindende tidsplaner, udelukkelse af enhver form for
tredjepartsindblanding, samt krav og forbehold, der specielt er beregnet på at
afspore initiativer, der kan føre til en ny fredsforhandling.
Israels taktik har altid været at købe sig mere tid til at skabe fuldbyrdede
kendsgerninger for derved at gøre hele manøvren fuldstændig irrelevant.
I mellemtiden fortsætter Israel sin business-as-usual politik med forberedt og
systematisk hensynsløshed mod palæstinensisk liv og virkelighed. Mens det
grådigt rager mere land til sig og tilfredsstiller bosætternes appetit på
ydmygelse, vold og ekspansion.
Selv om adskillige FN-resolutioner, internationale konventioner og aftaler (og
amerikanske erklæringer oven i købet) har betegnet bosættelserne som ulovlige og
en hindring for fred, har Israel alligevel uhindret fået lov til at fortsætte
med byggeri og udvidelse.
Der er tre væsentlige grunde til, at Israel ikke ønsker at afgive de besatte
områder.
1: Kontrollen med vandressourcerne har altid været en afgørende israelsk
motivation for at opretholde besættelsen af Vestbredden.
2: Sharon er valgt på bosætternes stemmer og er bosætternes mand. Fra den side
vil der aldrigtages skridt til udflytning. Og hvad gør man med 500.000 mennesker
3: Vestbredden er i dag Israels største marked, og den israelske økonomi vil
kollapse, hvis de ikke kan afsætte samme mængde varer.
Jeg har endnu ikke nævnt Amerikas rolle i denne konflikt. Efter valget (som
foregik 100 pct. demokratisk) slog Bush og Blair ud med armene, og som altid
forsøger at tage patent på demokratiseringen i Mellemøsten. Det palæstinensiske
folk har ikke mærket meget til Bush, når det drejer sig om almindelige
menneskerettigheder eller fred. Der har ikke været antydning af kritik fra Bush
side (gælder også vores egen statsminister) af de daglige magtdemonstrationer,
som palæstinenserne møder uafbrudt.