Imod HTS pensions investeringer i israelske aktier.
Til Pressen :
RBF Københavns Amt har sendt dette åbne brev til fagbevægelsens repræsentanter
i HTS pension. Anledningen er HTS pensions investeringer i israelske aktier.
Nærmere oplysning Jan Mathisen
Til
Orla Petersen , Formand for HTS pension, SID
Poul Aagaard, SID
Henrik Berlau,SID
Anne M. Pedersen, SID
Aage Jensen, RBF
Per Peterse, SID
Lis Jacobsen, KAD
Karin Retvig, HK
Vi skriver dette åbne brev til jer da i repræsenterer fagbevægelsen i
HTS pension.
I løbet af foråret har der været megen presseomtale af HTS pensions
investeringerne i israelske aktier, konkret i Teva Pharmaceuticals.
Det er for os uforståeligt, at HTS pension fortsat kan foretage investeringer i
israelske aktier, når både SID og RBF har en besluttet politisk at støtte
boykot af Israel. Det hænger ikke sammen, hverken principielt eller konkret !
Grundlæggende virker det direkte usmageligt, at fagbevægelse medvirker til, at
vi som lønmodtagere skal "sikre vores alderdom", i kraft af
profitafkast der i den grad er nært forbundet med Israels besættelse af Palæstina.
En besættelse som er åbenlyst i modstrid med en række FN resolutioner og
internationale konversioner.
At man i kompetente forsamlinger i fagbevægelsen vedtager at boykotte Israel,
for så samtidig at acceptere investeringer i israelske aktier, har slet ingen
logik. Det virker utroværdigt.
Hvis man undersøgte sagen konkret ville man snart finde ud af, at den israelske
hær handler hos Teva Pharmaceuticals. Ganske enkelt fordi militær og
erhvervsliv er tæt forbundet i Israel. Den logiske cirkel er klar. Jo mere besættelse,
undertrykkelse og blodsudgydelse i de besatte områder, jo større omsætning
for Teva Pharmaceuticals . Større omsætning giver større afkast til aktionærerne,
og det gælder også HST pension. Jo større afkast til HTS pension, jo federe får
vi det som pensionister.
På den baggrund skal vi spørge jer, om I vil tage skridt til at HTS pension
ikke investerer i israelsk aktier.
Den konkrete anledning rejser det helt generelle spørgsmål : Hvorfor fremhæves
det alene i formålsbestemmelserne for HTS pension at det gælder om at sikre
maximalt afkast ? Hvorfor er der ikke en eneste stavelse om politik og moral i
forbindelse med vores pensionsinvesteringer.
Det betyder, ud over de konkrete investeringer i israelske aktier, at HTS
pension også scorer kassen på krigen og besættelsen i Irak via investeringer.
For bare at nævne et eksempel.
Hvis fagbevægelsen kun har maksimal profit for øje, og ikke selv udarbejder et
politik og moralsk kodeks for vores pensionskroner, hvordan kan vi så kritisere
de multinationale selskabers investeringer i krig, besættelse eller børnearbejde.
Eller for den sags skyld, når de tjener fede penge ved at undertrykke de
faglige rettigheder ?
Vi syntes det er på tide at fagbevægelsen sadler om og formulerer et klart og
konsekvent politisk og moralsk kodeks, når det gælder investeringer som fagbevægelsen
er med til at administrere som bl.a. vores pensionsinvesteringer.
Venlig hilsen
RBF København.
Nærmere oplysning:
Jan Mathisen
jma@rbf.dk
20 43 09 43