I seng med Israel:
EUs tætte forhold til Israel er en støtte til overgreb
Arjan El Fassed, Den elektroniske Intifada, 11.3.2005
Oversat fra engelsk til dansk ved MSJ for Boykot Israel kampagnen
Israels udenrigsminister Silvan Shalom til pressekonference efter sit møde med det hollandske formandskab for EU i november 2004.
Som en del af internationale bestræbelser på at styrke fredsplanerne skal den hollandske statsminister Jan Peter Balkenende denne weekend besøge Israels statsminister Ariel Sharon og den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas. Under det hollandske formandskab for Den europæiske Union (EU) har den hollandske regering gjort sig store anstrengelser for at styrke EUs indflydelse på den diplomatiske proces i Mellemøsaten. Men omkostningerne forbundet med disse anstrengelser har været kolossale. I stedet for at frembringe tilskyndelser til at sikre at Israel respekterer international humanitær lov, har Israel under Hollands formandskab modtaget belønninger uden at trække en eneste soldat tilbage fra Gaza.
Meget af Den europæiske Unions aktuelle politik er del af en ambitiøs plan som åbner Europas økonomiske, kulturelle og videnskabelige døre for Israel til gengæld for øget EU-indflydelse på den mellemøstlige diplomatiske proces. 13. december 2004 godkendte Det europæiske Råd en EU-Israel handlingsplan som del af EUs nye naboskabspolitik – kun ét skridt under fuldt medlemsskab af EU.
I den offentliggjorte EU-Israel handlingsplan hedder det: "EU og Israel står nu tættere sammen end nogensinde før, og som nære naboer vil de styrke deres indbyrdes politiske og økonomiske afhængighed. Styrkelsen giver EU og Israel mulighed for at udvikle et stadig tættere forhold, der går ud over almindeligt samarbejde og indebærer økonomisk integration i betydeligt omfang og en uddybning af det politiske samarbejde."
EUs nye naboskabspolitik stiller i udsigt at lande der er naboer til EU, får fri adgang til varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital til gengæld for økonomiske og politiske reformer udformet på land-til-land basis. Foruden Israel er der blevet udarbejdet handlingsplaner mellem EU og Moldavien, Ukraine, Marokko, Tunesien, Jordan og Det palæstinensiske Selvstyre.
I de forløbne år har EU gjort det lettere for Israel at krænke menneskerettigheder og international humanitær lov. En menneskerettighedsrapport om forholdet mellem EU og Israel udarbejdet af Det euro-mediterrane Menneskerettighedsnetværk, konkluderede i december 2004 at med hensyn til Israels politik for at inddrage besatte palæstinensiske områder inden for dets aftaler med EU, og dets politik om ulovlig brug af vold over for civile og ulovlig ødelæggelse af civil ejendom, er der tre områder hvor EU i særlig grad har lettet dette ved at beskytte Israel mod at blive draget juridisk og politisk til ansvar og ved at hjælpe Israel med at undgå de normale straffe eller bøder som regelmæssigt ville følge af krænkelserne:
For det første har EU undladt at reagere på Israels praksis med at klassificere varer fra bosættelser som om de var af israelsk oprindelse og dermed bryde territorialparagraffen i associeringsaftalen mellem EU og Israel. For det andet har EU undladt at sikre at enheder fra illegalt oprettede bosættelser ikke deltager i de forskellige former for bilateralt samarbejde mellem EU og Israel der går ud over normalt handelssamkvem, som f.eks. videnskabelig og teknisk forskning. For det tredje har EU undladt at gøre noget forsøg på at kræve at Israel påtager sig det juridiske og finansielle ansvar aftalt i international lov for at lette virkningerne af den uretmæssige skade forvoldt af Israels krænkelser af international humanitær lov.
I stedet for at afbryde forbindelserne til Israel, som denne opførsel kræver, foretrækker EU at gennemføre den mest betydelige opgradering af unionens bånd til Israel inden for et årti. I EUs operative diplomati har man undladt at opfylde forpligtelsen til at afholde sig fra at lette Israels krænkelser af international lov gennem ligegyldighed eller stiltiende accept. Med det formål at bevare og udbygge sine privilegerede forbindelser til Israel har EU i en række bemærkelsesværdige tilfælde krænket denne forpligtelse med fuldt overlæg. På intet område har dette været mere iøjnefaldende end i forbindelse med EUs håndtering af Israels krænkelse af oprindelsesprotokollen og territorialparagraffen i de handelsmæssige aftaler.
EU-troika møder Israel
Shalom på EU-pressekonference
Trods Europas erklærede stillingtagen der understreger Israels forpligtelser over for international lov, og afviser Israels forkastelse af dem, og trods Israels chokerende status med hensyn til menneskerettigheder, fastslår EU-Israel handlingsplanen at "EU og Israel har fælles værdier med hensyn til demokrati, respekt for menneskerettigheder, lov og ret og grundlæggende friheder."
EU-Israel handlingsplanen er bekræftelsen af at EUs og Israels samarbejde virkeliggøres på en måde der konsoliderer Israels krænkelser af internationale menneskerettigheder og humanitær lov og går imod naturloven. Man bør ikke overse at hvor som helst EU har ønsket at udvide sine forbindelser med Israel og også har udvidet dem, har Unionen aldrig valgt at tage de nødvendige skridt til at forhindre Israel i at anvende og udøve de deraf følgende kontraktmæssige arrangementer i overensstemmelse med en politik og national lovgivning som går imod naturloven og international lov.
Hvad der er værre, EU-Israel handlingsplanen kan endda føre til at Israel selv træffer beslutninger om EUs politik. Den fastslår "Israels mulighed for at deltage progressivt på nøgleområder af EUs politik og programmer". Den medfører "en opgradering af omfanget og intensiteten af det politiske samarbejde".
Konkrete skridt indeholder bl.a. at "EU vil fortsætte sine bestræbelser på at sikre at fordømmelsen af antisemitisme bliver en del af internationale normer bl.a. gennem passende FN-resolutioner". I betragtning af Israels politik med at sætte lighedstegn mellem antisemitisme og kritik af israelsk statspraksis over for palæstinensiske civile, betyder det at EU vil udøve selvcensur med hensyn til at påtale israelske krænkelser af menneskerettigheder.
Hvad palæstinenserne angår, taler EU-Israel handlingsplanen kun om bestræbelser på "at støtte og lette reformer, gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati inden for Det palæstinensiske Selvstyre og konsolidering af alle sikkerhedstjenester". Der siges ingenting om konfiskering af jord, ødelæggelse af huse, bygning af nye bosættelser, Adskillelsesmuren, arbitrære anholdelser og tilbageholdelse, mord, tortur og mishandling, ødelæggelse af ejendom, forhindring af adgang til sundhedsvæsen og uddannelse eller andre israelske krænkelser af menneskerettigheder og international humanitær lov.
I stedet for har EU lovet Israel at støtte "bestræbelser fra Det palæstinensiske Selvstyres side på at afvikle alle terroristiske muligheder og infrastruktur og sikre en fuldstændig og betingelsesløs standsning af terrorvirksomhed og vold". Ikke overraskende nævner dokumentet hverken nogen FN-resolution ignoreret af Israel eller ord som "besættelse" eller "besat". Dette dokument kunne have indeholdt en række konkrete mål for besættelsens ophør, men i stedet opregner det en række ting der skal gøres for at øge det stadig tættere forhold mellem EU og Israel.
Det er ikke nogen overraskelse at Israel godtog handlingsplanen. Den udgør afslutningen på halvandet års forhandlinger og repræsenterer en formalisering af bånd inden for et antal politiske, økonomiske, juridiske og kulturelle områder. Under det europæiske naboskabs paraply vil de to parter nu forhandle sig frem til en aftale der vil give israelske firmaer mulighed for at konkurrere inden for en bred vifte af europæiske tilbud som før var lukket for dem.
Efter underskrivelsen i december 2004 solgte EU den nye forbindelse til pressen ved at erklære at Israel til gengæld for at få bedre adgang til EUs marked for sin eksport havde måttet give sin formelle godkendelse af EU som et medlem af Kvartetten. Udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner bekendtgjorde endda med stolthed at Israel også erkendte "nødvendigheden af at tage virkeliggørelsen af en fremtidig palæstinensisk stat med i betragtning som en af aktiviteterne mod terrorisme".
EU-Israel handlingsplanen er kun et første skridt. Den gælder en tidsramme på tre år. Ifølge planen vil dens iværksættelse hjælpe med til at opfylde betingelserne i EU-Israel associeringsaftalen, knytte bånd inden for nye områder og opmuntre og støtte Israels planer om yderligere integrering i europæiske økonomiske og sociale strukturer. Fremtiden ser ikke lys ud. EU er officielt blevet en del af problemet og har formelt godkendt den israelske stats praksis over for en undertrykt befolkning. EU-Israel handlingsplanen har formaliseret lettelsen af Israels krænkelser af menneskerettigheder og international humanitær lov ved at beskytte Israel mod at blive draget juridisk og politisk til ansvar og ved at hjælpe Israel med at undgå de normale straffe eller bøder som regelmæssigt ville følge af krænkelserne.
Arjan El Fassed er en af grundlæggerne af Den elektroniske Intifada.