Hilsen fra Savage Rose
til Boykot Israels
Sabra Shatila demonstration
lørdag den 18. september 04 ved den
israelske ambassade:
Vi sender en varm og solidarisk hilsen til jer,
venner og kammerater, her
fra Grønland.
Da meddelelsen om massakrerne i Sabra og Shatila kom til Sydhavnen dengang i
82, var det som om noget i os selv døde.
Vi havde tilbragt megen tid i de to lejre kort tid forinden. Vi kendte i
Sabra og Shatila masser af vidunderlige mødre, bedstemødre, børn. Unge fyre
og bedstefædre.
Den Tårernes Vej, som er blevet det palæstinensiske folks igennem et halvt
århundrede, fra massakre til massakre, fortsætter til idag. Små børn myrdes;
hundredeårige olivenlunde rives op. Et nyt babelstårn skriger mod himlen.
Vi anklager den israelske regering og Ariel Sharon, der stod bag Sabra og
Shatila massakren, og som nu igen danser deres dødedans for øjnene af en hel
verden. Vi anklager de amerikanske mafia-regeringer, som leverede og fortsat
leverer skytset. Vi anklager de danske regeringer for grov og bevidst
meddelagtighed. Vi anklager de kræfter i FN, der spænder ben for FNs charter
og brede gruppe af medlemslande og dagligt forbryder sig mod alle
internationale traktater - for med stupid vold at forsøge at omskabe hele
kloden, inklusive lille Danmark, til een stor vestbred - een stor global
koncentrationslejr.
Vi er selv bolværket mod en multinational fascisme, som allerede også
kradser dybere ned i den danske tilværelse end mange gør sig klart.
De, som i Irak og Palæstina giver livet for at stoppe imperiets militære
besættelse; i modstanden er de mere frie end dem, som holder sig fri og
lukker øjnene.
Alle vi mange milliarder fredselskende mennesker i hele verden, som skaber
friheden når vi giver hinanden hånden - vi er alle bolværket der stopper
ondskaben.
Vi sender jer - her fra hundeslædernes by Sisimiut - en sang for livet og
for jer.
Vi må være modige, frie mennesker, her og nu. Det kan koste; men det er
stadig intet imod den pris, som de betaler, der allerede er levende døde,
de, som lukker øjnene og selv rækker håndleddene frem for at blive lænket.
Vær frie!
Tak!
Kærlige hilsner
Annisette & Thomas
Savage Rose