Frikend de franske Boykot Israel aktivister!
Boykot Israel Danmark sender sine varmeste solidaritetshilsener til de seks
franske aktivister der helt uretmæssigt står anklaget for antisemitisme på grund
af Boykot Israel aktiviteter i franske supermarkeder.
Sakina Arneaud blev ved byretten i Bordeaux den 13. januar i år idømt en bøde på
1000 euro for ”tilskyndelse af racediskrimination og racehad”. Hendes
’forbrydelse’ bestod i at hun havde opsat to klistermærker med teksten ”Boykot
Israel” på en papkasse med israelsk juice. Desuden blev hun dømt efter den
særlige franske lov der forbyder ”boykot af normal økonomisk aktivitet”.
Sabina Arneaud har appelleret dommen, og den ny retssag er planlagt til 24.
september i år.
Den 13. september skal fem andre franske aktivister for retten i byen Mulhouse,
også de er anklaget for racediskrimination og overtrædelse af boykotloven. De
fem uddelte den 26.september 2009 foldere mod israelske varer i et supermarked i
byen. Varerne var fra Israel, men mærket ”Made in South Africa” og ”Made in
Peru”.
I begge de to sager er det den pro-israelske institution,” Bureauet mod
Anti-semitisme i Frankrig” (BNVCA) der har indbragt sagerne for domstolene.
Sagerne viser at den franske regering varetager israelske interesser på
bekostning af aktivisternes ytringsfrihed.
Boykot Israel i Danmark protesterer mod den franske stats anklager mod Boykot
Israel aktivisterne. Vi kræver sagerne frafaldet. Vi kræver respekt for
ytringsfriheden.
Også i Danmark oplever Boykot Israel med jævne mellemrum at blive beskyldt for
antisemitisme. Det sker især i perioder som i øjeblikket hvor Israels anseelse
er i bund verden over efter de grusomme massakrer i Gaza sidste år og efter
massakren på nødhjælpsskibet Marmara den 31.maj i år der kostede 9 aktivister
livet.
Bekæmp Israels Besættelse – Styrk den internationale Boykot Israel bevægelse BDS
(Boycott,Divestment and Sanctions). Solidaritet med palæstinenserne.
www.boykotisrael.dk
den 13.09.2010