Fange
krænkelser
Arjan
El Fassed, The Electronic Intifada 18. august 2004
Palæstinensiske fanger i fire forskellige israelske fængsler startede den 15. august en sultestrejke på ubestemt tid for at gennemtvinge bedre forhold for de næsten 8.000 palæstinensiske fanger. De israelske myndigheder reagerede på sultestrejken med disciplinære forholdsregler og suspenderede fangers tilståede privilegier så som konfiskation af fjernsyn og radio, forhindrede avismodtagelse og standsede besøg.
Siden 1967 og til dato, har Israel vilkårligt holdt 630.000 palæstinensere indespærret. I 1989 alene, arresterede Israel 50.000 palæstinensere, hvilket udgør 16 % af den samlede mandlige befolkning i alderen 14-55 på Vestbredden og Gaza Striben. Blot til sammenligning blev der i Sydafrika under apartheid regimet samme år ud af en total afrikansk befolkning på 24 millioner ikke fængslet mere end 5.000 eller 0,2%. Mere end 200 palæstinensiske fanger er døde under israelsk fangenskab på grund af tortur, dårlig behandling og nægtelse af medicinsk behandling og vanrøgt.
Israel har systematisk tortureret og mishandlet omtrent 80% af de palæstinensiske fanger. Gjort brug af psykiske og fysiske torturmetoder godkendt af den israelske stat. Det omfatter slag på følsomme organer, afrivning af hår på kroppen, isolationsfængsling på ubestemt tid, udsætte de fængslede palæstinensere for støj, skrig og trusler imod deres familier.
Andre former for tortur eller mishandling godkendt af Israel imod palæstinensiske fanger omfatter, at stå med hætte på hovedet, bagbundet i lang tid, frarøvet føde og søvn, udsat for sult, brugen af elektro-chok, forbrændinger, slag med hænderne, knytnæver, knipler og støvler. Fratagelse af føde, søvn og forhindring af grundlæggende hygiejne der medfører lus. Tvinger fanger til at stå op i lange perioder. På de besatte områder har Israel oprettet militærdomstole, som ikke efterkommer standarder om retfærdig rettergang.
I de seneste få år, har Israels besættelseshær indfanget tusinder af palæstinensiske mænd og drenge. Det omhandler i dag 370 palæstinensiske børn (under 18 år) og 103 palæstinensiske kvinder og piger. Deres fængselsforhold er ekstrem dårlige og i nogle tilfælde livstruende. Imellem september 2000 og slutningen af juni 2003 er omkring 2000 palæstinensiske børn blevet arresteret og fængslet. Børn imellem 13–14 år udgør omtrent 10% af alle arresterede børn. Næsten alle fængslede børn har rapporteret om en eller anden form for tortur eller mishandling. Børn bliver normalt tilbageholdt i ungdomsfængsler under forfærdelige forhold. I nogle fængsler med op til 11 børn stuvet sammen i celler så små som 5 kvadratmeter.
De bliver ført til fængsler både i og udenfor de besatte områder. Disse fængsler opfylder ikke minimums standarder, men udgør en reel trussel mod de arresteredes liv. Tusinder af fanger har været udsat for mishandling og tortur.
Den dominerende afhøringsmetode er en koordineret, hård og stadig mere smertefuld fysisk og psykisk afpresning der varer adskillige dage, og ofte uger ad gangen. Imod arresterede anholdt uden anklage og normalt uden adgang til en advokat. Hovedmetoden består i langvarig frarøvelse af søvn, bind for øjnene eller tætsiddende hætter, lænket eller på anden måde tvinge de arresterede til at indtage kropsstillinger, der bliver stadig mere smertefuld, langvarig toilet - og hygiejne forbud samt verbale trusler og krænkelser. Mange arresterede bliver også slået under afhøringsrunder.
For kun en måned siden, rapporterede Newsweek om Israels hemmelige tortur facilitet 1391, der blev brugt til fanger indsamlet under det israelske militære angreb på Jenin i april 2002. Center 1391 er blevet retoucheret fra israelske luftfotos og udrenset fra moderne kort.
I en artikel skrevet af Boston Globe reporter Dan Ephron, afsløredes, hvordan det så er gået til, eksistensen af facilitet 1391.
Imidlertid var eksistensen af dette center allerede gjort klar af menneskerettighedsorganisationer og var fremme i avissiderne på den israelske avis Ha`aretz og The Guardian. Uvis af hvilken årsag blevet det ikke taget op af andre hovedmedier. Den 1. september 2003 afslørede en artikel i den israelske avis Ha´aretz , ”Indenfor Israels hemmelige fængsel” , de grusomme detaljer om Israels ”Abou Ghraib”. Dette hemmelige fængsel og afhøringscenter er iflg. oplysningerne placeret i det nordlige Israel, tæt på hovedvejen mellem Hadera og Afula.
En tidligere indsat har rejst retssag med anklager om, at han blev voldtaget to gange – den ene gang af en mand og den anden gang med en stok- under afhøringerne. De fleste af de anklager som kommer frem drejer sig om psykisk tortur, isolationsfængsling under svinske forhold, mørkelagte celler med så lidt lys, at den indsatte udelukkende kan se sine egne hænder, uden ide om hvor de er, og i mange tilfælde hvorfor de er der.
Indenfor andre israelske fængsler, beretter palæstinensiske fanger jævnligt om angreb fra fangevogteres side. Angreb som omfatter tåregas i cellerne, slag, nægtelse af føde og medicinsk behandling og langvarig isolationsfængsling. Kvindelige fanger rapporterer om, at de er blevet ”strippede” nøgne af fangevagter og lænket i spredt stilling til fangebriksen under isolationsfængsling. De rapporterede også om forskellige former for misbrug under afhøring. Israelske fangevogtere brasede ofte ind i fangernes celler, slukke for elektriciteten, skød med tåregas, lukkede vinduerne og angreb fangerne. Papir, bøger og andre ejendele blev konfiskeret.
Et stort antal palæstinensiske fanger er i akut nød for medicinsk behandling selvom de modtager lidt mere end almindelig smertelindring. Fanger rapporterer om at medicinsk behandling ofte bliver brugt som en anden form for afpresning imod dem af fængselsmyndighederne. Israel fortsætter med at arrestere og torturere palæstinensiske børn i uhørt grad.
Familiebesøg til palæstinensiske fanger er blevet næsten umulige siden intifadaens begyndelse. Når sådanne besøg har fundet sted bliver familiemedlemmer tunget til at undergå en serie af ydmygelser og omfattende undersøgelser forud for deres adgang til fængslet, hvor deres slægtninge holdes fangen. Fanger er ude af stand til at kommunikere med deres familier på telefon. Breve er tilladt, men kan ikke forsegles og blive gennemlæst til hver en tid.’
Omtrent halvdelen af de næsten 8.000 palæstinensiske fanger er arresteret unden rejste anklager. Hovedparten af de palæstinensiske fanger er politiske fanger, som er blevet vilkårligt fængslet uden nogen legitim sikkerhedsårsag. Men på grund af politisk undertrykkelse eller simpelthen fordi de er palæstinensere.
I sidste måned kritiserede Israels Public Defenders Office fangeforholdene i israelske fængsler. De fandt fængslerne overfyldte, voldelige og uden tilstrækkelige sanitære forhold, hvor mange fanger må spise og sove på det bare gulv.
For at protestere mod disse afskyelige forhold indledte de palæstinensiske fanger deres sultestrejke sidste søndag. Alligevel udtalte den israelske interne sikkerheds minister Tzahi Hanegbi at fangerne ikke kunne vinde denne kamp og udtalte til en nyhedskonference at fangerne for hans skyld endog kunne sulte sig til døde. Sådanne kommentarer må tages alvorligt og fanger må beskyttes imod en sådan politik, som sådanne bemærkninger afslører.
Ingen sag symboliserer Israels nægtelse af frihed til det palæstinensiske folk bedre end de politiske fangers sag. Palæstinensere er blevet genstand for den højeste grad af indespærring i verden – ca. 20 % af den palæstinensiske befolkning på de besatte områder er på et eller andet tidspunkt blevet tilbageholdt eller fængslet af Israel.
Israel´s behandling af palæstinensiske fanger er en manifestation af dets manglende respekt for menneskerettigheder. Administrativ tilbageholdelse og fængsling i Israel er ulovlig iflg. international lov. Israels manglende løsladelse af politiske fanger og dets fortsatte vilkårlige anholdelser af palæstinensiske civile tjener kun til at understrege at Israel fortsætter med at se sig selv som hævet over loven og palæstinensere hørende under loven
Arjan El Fassed er en af grundlæggerne af The Electrtonic Intifada
http://electronicintifada.net/news.html