Boykot
Nyt
Fra
Venskabsforeningens medlemsblad, Palæstina Nyt, januar 2004.01.09
Måske
en sejr
I
slutningen af november 2003 meddelte Israel, at man fremover vil rette sig efter
et EU krav om at mærke de israelske varer fra bosættelserne, så det fremgår
hvor varerne kommer fra. Der skal således fremover stå f.eks. Gush
Qatif/Israel, hvilket for kendere – men også kun
for kendere - indikerer, at varen er fra en bosættelse i Gaza. Spørgsmålet er
så om denne udmelding kan siges at være et resultat af diverse
boykot-opfordringer, og dernæst om det er et godt resultat.
Folkekirkens
Nødhjælp, der i Danmark har kørt kampagnen mod bosætterprodukter,
er ikke begejstrede. For det første er det problematisk at varerne fortsat har
Israel som oprindelsesland, når bosættelserne netop ikke ligger i Israel. Deri
kan ligge en implicit anerkendelse af det israelske standpunkt; at områderne
tilhører Israel. Dernæst vil det i praksis være yderst svært for både
forbrugere og toldmyndigheder at skelne varerne, for de færreste kender navnene
på bosættelserne. Man skal vide at Gush Qatif
er en bosættelse, før man kan boykotte varen.
Det
vil endvidere stadig være muligt for bosættelserne at producere og sælge
deres varer til Europa. Dels har flere af firmaerne i bosættelserne blot
oprettet kontorer, filialer mv. i selve Israel, hvorved de uden problemer kan
angive at deres varer ikke stammer fra bosættelserne. Andre firmaer eksporterer
til europæiske distributører, der giver varerne andre mærkater og derved slører
varens oprindelse.
Ifølge
den palæstinensiske NGO Mattin, der har
specialiseret sig i spørgsmålet om israelske varer i EU, er den egentlige
grund til, at den israelske regering har fremsat forslaget, at Israel står over
for at skulle udvide sine handelsaftaler med EU, bl.a. mhp.
at kunne indgå joint-venture
eksportvirksomhed med firmaer i andre lande i regionen. Israel har derfor behov
for at lukke sagen så hurtigt som muligt.
Hvis
den nye ordning formelt accepteres af begge parter, så er det ifølge Mattin
ensbetydende med at EU blåstempler Israels position, hvilket betyder, at EU for
altid vil have afskåret sig fra den eneste regulært juridiske løsning på
problemet, nemlig at erklære Israels mærkningspraksis for "not legally
made". Sagt på dansk: Hvis den foreslåede løsning gennemføres, betyder
det reelt, at EU sætter spørgsmålstegn ved sin egen officielle opfattelse af
bosættelserne som værende ulovlige ifht
international lov. EU signalerer med andre ord, at spørgsmålet kan diskuteres.
EU siger til Israel: "I princippet er vi af den opfattelse, at bosættelserne
er ulovlige ifht. international lov, men vi kan godt
acceptere, at I mener noget andet".
Ifølge
den israelske fredsorganisation Gush Shalom
er det israelske forslag dog alligevel også positiv. De mener at udmeldingen er
et konkret resultat af deres og andres lobby-arbejde overfor EU. Gush
Shalom oplyser at en del israelske firmaer med sæde
i de besatte områder nu er på vej til at trække deres produktion tilbage til
selve Israel. Flere virksomheder har således – efter flytning - bedt
fredsorganisationen om at blive slettet fra de lister over firmaer i bosættelserne,
som organisationer fører og publicerer til hele verden.
Refereret
fra Gush Shalom hjemmeside,