Geneve-aftale fremmer apartheid-løsning
Af Dr. Mazin Qumsiyeh medlem af Arab Media Watch og formand for medieudvalget i The Palestine Right to Return Coalition.
Den palæstinensiske leder Yassir Arafat har godkendt et Israel med 78% palæstinensisk land i håb om at få tilladelse til at oprette en uafhængig stat på de resterende 22%. Mange ”handler” er siden slået fejl, fordi de (som Amnesty International understreger) undlader at anerkende vigtigheden af menneskerettigheder. Senest trumpeterer medierne på samme måde om Geneve aftalerne: Enigheden i Geneve er fremkommet ved magtens ubalance. Palæstinensere bliver bedt om at afskrive retten til at vende tilbage til deres hjem og jord og at anerkende Israel, ikke som en stat for dets indbyggere, men som en stat ”for det jødiske folk”.
Kort
sagt bryder dette groft international ret og den universelle
menneskerettighedserklæring. Hvad dette betyder, er, at ofrene for Israels
kolonialisme forventes at godkende, at det er OK at Israel forbliver det eneste
land i verden, som identificerer dets landområde som tilhørende ikke dets
indbyggere, men ”jødisk folk overalt”. Dermed accepterer palæstinenserne,
at Israel - som er årsag til det største tilbageværende
flygtningeproblem i verden - kan bryde international lov og grundlæggende
menneskerettigheder og nægte dem tilladelse til at vende tilbage til deres gårde,
forretning, hjem og jord. Palæstinenserne skal anerkende, at Israel vedbliver
at være det eneste land i verden, som giver medlemmer af en særlig religion,
herunder konverterede, automatiske rettigheder (statsborgerskab, jord, hjem,
subsidier), som har forrang og som for det meste ophæver rettigheder for
”indbyggere” og indfødte folk, som tilhører andre religioner.
Israel garanterer automatisk statsborgerskab til enhver person, som har én jødisk
bedsteforældre, medens de nægter statsborgerskab til indfødte kristne og
muslimer, simpelthen fordi de tilhører en forkert religion.
Israel er det eneste land i verden, hvis legitimitet ikke udgår fra dets indbyggeres ret til selvbestemmelse, men ud fra zionistiske krav med henvisning til bibelen.
Selvfølgelig
var der en FN generalforsamlings-resolution i 1947, som opfordrede til opdeling
af et fædreland og til at give 55 % til jøderne, som på det tidspunkt repræsenterede
30 % af befolkningen (for størstedelen nye bosættere/kolonialister) og som
ejede 7 % af jorden.
De
indfødte jøder var for størsteparten ikke zionister og forkastede en sådan
deling. Resolutionen var uretfærdig og kunne ikke accepteres, lige så lidt som
Algeriet var villige til at dele deres land med franske kolonialister.
Resolutionen blev ledsaget af megen armvriden fra USA's og USSRs side.
Resolutionen forkastede dog enhver flytning af befolkningsgrupper og omfattede
en internationalisering af Jerusalem, en økonomisk union og fri bevægelighed
for folk. Alle disse bestemmelser var uacceptable for den zionistiske bevægelse
og afskrives i Geneve aftalerne.
Den
eneste tilbageværende supermagts udenrigspolitik er blevet hijacked
af Ariel Sharons kloner i Washington (Wolfowitz, Perle, Feith, Wurmser og
andre ”neo-konservative”). Disse er opsat på at lede os ind i en endeløs række
af ”præventive” krige for ”sikring af
det ’israelske’ rige” (som det hed hos Perle og kompagni i et dokument
fra 1996, der blev overdraget til den israelske regering).
Israel
har forbrudt sig mod over 70 FN sikkerhedsråds-resolutioner og blev i 35 andre
tilfælde beskyttet af USA's veto. Alligevel modtager Israel billioner af
dollars i skattefinansieret støtte i direkte modstrid med USA's lovgivning.
Geneve-akkorden
taler om den ”eventuelle” oprettelse af en demilitariseret palæstinensisk
ministat. Det er analogt med Syd-Afrika, hvor der taltes om at have ministater
for sorte (kendt som bantustans eller
store ghettoer).
Den eneste forskel er, at Syd-Afrika aldrig insisterede på, at de pågældende
quislingelove for disse bantustans skulle anerkende Syd Afrika som en stat
”for den hvide befolkning”.
Og
dog: Med mindre det blev tilintetgjort (og det er en vanskelig opgave i det 21
århundrede) har intet indfødt folk nogensinde underkastet sig sine
undertrykkere, uanset hvor magtfulde de var.
Hvis
vi ønsker demokrati i denne del af verden, skulle vi starte med vores egen
kreds af stater og fjerne de massive amerikanske skattebetalte subsidier til
Apartheid-Israel og boykotte det, indtil det udvikler sig til et demokrati for
alle (jøder og ikke jøder) og implementerer international lov. Apartheid og
mure kan ikke være en anden og bedre løsning her, end de var i Syd Afrika.
oversat fra engelsk
v. Henning Paaske Jensen