Af Khalid Amayreh fra det besatte Øst Jerusalem, 21. november 2007
”Bjerget begyndte at arbejde, da det gav fødsel
til en rotte,” således lyder det berømte arabiske fabel. Denne talemåde er som
en karikatur på det der kan komme ud af den kommende amerikansk sponsorerede
”fredskonference”, som er berammet til at finde sted den 27. november i
Annapolis, Maryland i USA.
På forhånd at forudsige Annapolis mødets fiasko er noget helt andet end spekulation. Det er en realistisk vurdering af en begivenhed som ikke har til hensigt at blive succesfuld, selvom det erklærede ønske antyder det modsatte.
Det vi vil se er udveksling af høfligheder som har til hensigt at skabe en venlig atmosfære. Men Israel og de palæstinensiske myndigheder (PA) har ikke kunne blive enige om noget fælles aftale om de grundlæggende problemer som definerer det palæstinensiske problem.
For få uger siden var PA næsten euforisk over konferencen. PA formand Mahmoud Abbas truede med at boykotte Annapolis mødet med mindre Israel mindst gik ind på princippet om at afslutte besættelsen af Vestbredden, Gaza Striben og Øst Jerusalem, samt accepterede en retfærdig løsning på flygtningeproblemet i henhold til FN resolution 194. Men Israel gik ikke med til nogen af delene.
Nu går PA til Annapolis uden nogen som helst politiske forsikringer, men alene ved at basere sig på George Bushs gode vilje”, (hvad det så betyder i virkelighedens verden)
Jeg spurgte i denne uge en højtrangerende PA embedsmand i Ramallah, hvordan det vil komme til at gå for PA ledelsen i Annapolis på baggrund af den klare fiasko for de langtrukne møder mellem israelske og palæstinensisk embedsmænd…
Jeg erindrede ham om at ” vi har gjort sådan i årevis men til hvilken nytte". Foruroliget over spørgsmålet, så embedsmanden temmelig opmærksomt på mig og sagde ”hvad kan vi ellers gøre, hvis du selv har nogen ideer hvorfor overbringer du dem så ikke til Abu Mazen (Mahmoud Abbas)?
Der vil være adskillige kategorier af deltagere med følge ved Annapolis konferencen: Først og fremmest katastrofens mester, George W. Bush, der Fuhrer i Det Hvide Hus som har invaderet, besat og ødelagt to muslimske lande og dræbt eller forårsaget over en million uskyldige menneskers død under påskud af at ville frelse verden for Iraks masseødelæggelsesvåben som viste sig at være ikke eksisterende.
Manden, som påstod gud havde bedt ham gøre hvad han gjorde, har aldrig haft det moralske mod til at sige; ” Jeg har begået en fejl, Mea Culpa (Det er min skyld latin) I stedet udklækkede han alle slags påskud, pseudo-historier og løgne for at retfærdiggøre sin kriminalitet og ondskabsfulde planer. Samlet set viser kriminelle ingen bekymring over deres forbrydelser.
Det presser det følgende spørgsmål i forreste række: Kan Mellemøstens folk i særdeleshed og menneskeheden i almindelighed stole på en af verdens allerstørste morder og løgner for at tvinge Israel til at gå med til fred. Lad os ikke glemme at dette er manden som beskrev Arial Sharon, erkendt Israelsk forbryder som en fredens mand.
Så er der den evige morder, løgner og tyv, nemlig Israel, en stat som myrder skolebørn og kalder mordene for selvforsvar og lyver om dets forbrydelser og kalder løgnene hasbara og public relations. En stat som påstår at have afsluttet dets besættelse af Gaza mens det fortsætter med at stramme kontrollen over Gazas grænser, overgangssteder, territorial vand, luften og selve regionens livline.
Lederen af denne forbryderiske stat, Ehud
Olmert tager til Annapolis konferencen ikke for at slutte fred og vise god vilje
overfor Israels ofre, men snarere for at være sikker på at der ikke kommer nogle
substantielle fremskridt ud af det.
Olmert en mand kendt for hans kriminalitet, lønagtighed og uærlighed vil komme
med en strøm af udflugter verbal jonglering og afledningsmanøvrer. Ting som skal
dække over de virkelige realiteter, nemlig afslutning af den hadefulde
besættelse af det palæstinensiske fædreland og brutaliteten mod det
palæstinensiske folk.
Olmert vil overhovedet ikke berøre to millioner ulykkelige palæstinensiske flygtninges hensygnen i usle flygtningelejre i hele Mellemøsten. Fordi den israelske statt der kalder sig selv et lysende eksempel blandt nationer ikke vil tillade flygninge at vende tilbage til deres hjem og landsbyer hvorfra de blev fordrevet da denne stat blev født for 60 år siden.
Han vil ikke nævne Øst Jerusalem hvis arabisk kristne-muslimske identitet Israels regering trinvis har søgt at smadree, menneskeligt, åndeligt, demografisk og økonomisk.
Og selvfølgelig vil han fuldstændig ignorere den uhyggelige israelske blokade af de 1,4 millioner indbyggere i Gaza. Mennesker som er ved at blive kvalt til døde på grund af zionismen ikke kan tilgive palæstinenserne de valgte et politisk parti Israel ikke kan lide.
I stedet for ærligt og alvorligt at beskæftige sig med de virkelige sager, vil Olmert lancere en tirade om at styrke PA formand Mahmoud Abbas og opmuntre ” kræfterne for moderation og fred”, som om det virkelige problem i Palæstina var manglen på moderation og fred blandt palæstinensere og ikke den nazi-lignende israelske besættelse og undertrykkelse af palæstinensere.
Og så er der Abbas, PA lederen med amerikansk opbakning som åbenbart tænker at det nu er det bedste tidspunkt at lave fred fordi Amerikas overbevisning pudserlig er vågnet op fra dets skumring og at Georg W Bush nu har undergået en yndefuld forvandling fra en djævel til en helgen.
Abbas ser virkelig ynkelig ud. Han har allerede placeret alle sine æg i den amerikanske kurv, hvilket betyder han ikke vil være i stand til at sige ”nej til amerikanerne selv hvis han burde det.
Derfor er det eneste han kan gøre for at redde sin palæstinensiske autoritet som i virkeligheden er berøvet enhver virkelig autoritet, det er at dagdrømme om at få den amerikanske ulv til at presse Israel så de kan demonstrere sandt ønske om fred. Dagdrømmeri, siger psykologer repræsenterer den højeste grad af frustration.
Men som den berømte arabiske digter Zuheir sagde for mere end 1400 år siden, den der ikke respekterer sig selv vil heller ikke blive respekteret af andre. Abbas har kun sig selv at give skylden. Han stolede for meget på Bush og Olmert i en sådan grad at han blev en besejret og ydmyg ansøger på deres dørtrin. Han mishandlede sit folk og gjorde mange ting han ikke skulle have gjort, alt sammen for at behage og forsone sig med Olmert og Bush, men hvad fik han ud af det.
I en nøddeskal, tiggere kan ikke komme til at vælge.
Og så vil der være en usædvanlig horde af arabiske despoter som på Amerikas vink vil hoppe og springe og som altid vurdere, at hvad der er lovligt afhænger af Amerikas accept og de gør det endnu mere end hensynet til deres egne folkemassers accept.
De fleste af disse konger og livstids-præsidenter er fuldstændig trætte af den palæstinensiske sag og er meget mere ivrig efter at sælge ud af hvad der end er blevet tilbage af arabisk ære og arabiske rettigheder, muligvis inklusiv al- Aqsa Moskeen, islams tredje helligste helligdom. Denne inerti, denne udmattelse, kan aflæses af deres stemmers toneleje.
Imidlertid kunne disse tyranner tænke sig at se selve palæstinenserne gøre det ved selv at sælge ud. Så de kan blive i stand til at fortælle deres respektive folk ”Se! Vi kan ikke blive mere palæstinensiske end palæstinenserne.”
Det er de samme såkaldte ledere som nu i stilhed og i hemmelig forståelse samarbejder med Israel for at decimere og sulte Gazas befolkning til døde for at gøre Amerika tilpas og opnå et certifikat fra dem om god regeringsførelse.
Så er der den Europæiske Union (EU) hvis ledere fortsætter med at tilgodese Israel, på trods af dets grusomme behandling af palæstinenserne. Det er det samme EU som har bevist ad nausea ( som så ofte før latin) at de vil benytte enhver anledning til at ligge under for Israels og zionistisk pression, selv om prisen er at se uskyldige civile sulte og blive dræbt.
For få dage siden, forsikrede Frankrigs
udenrigsminister Bernard Kouchner Israel at Frankrig altid ville være med til at
sikre Israels sikkerhed. Man ser den moralske skøge. Israels sikkerhed, et land
som besidder 300 atom våben, 700
Fighter jagere, 4000 kampvogne og adskillige atom forberedte ubåde, de skal
beskyttes og sikres, medens palæstinenserne som næppe kan sætte føde på bordet
til deres sultende børn, ja de skal blokadernes og afstraffes.
Vi må ikke glemme Tony Blair, den falske tidligere britiske premierminister, som har ton af irakisk blod på sine beskidte hænder. Denne krigsforbryder prøver nu at bestikke palæstinenserne med ”økonomiske projekter” i håb om at det vil få dem til at glemme nogle af deres umistelige rettigheder, herunder flygtningenes ret til tilbagevenden og Jerusalem.
Endelig vil Annapolis blive beæret med at have den komiske Ban Ki-moon som deltager på konferencen. For de der ikke ved det, må denne Ki-moon altid vogte sin tunge meget omhyggeligt så han ikke utilsigtet kommer af sted med at sige noget Bush og Condoleezza Rice ikke synes om.
Med sådant et stort selskab, behøver palæstinenserne ikke at bekymre sig!! Deres sag er i de bedste hænder.